Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siøn; der er bleven Morder, og hvis vanvittige Brud nu
dftttd-ser omkring Graven:
„Afsindig vil hun rive
Af Kisten blege Synder nd
Og ham i Døden give
Et Kys dog fra sin Brud.
Ak! sjungende hun falder
1 Graven ned blandt Dødningbeen,
Blandt hole Hjerneskaller,
Staaer aldrig op igjen.
Nu dandser hun ei mere,
Forstyrrer ei de Dødes Fred,
Vil hos sin Brudgom være
1 Graven dyb og bred.
Nn Visen er tilende,
Sov, blege Brudgom, hos Din Brnd!
Din Synd kan Ingen kjende
Og dømme uden Gud.“
Endvidere »Kloster-Løftet«, om en ung Pige, der kjøber
sin syge Faders Sundhed ved at gaae i et Kloster, forsage
denne Verdens Glæder og forlade sin Elskede, der nn søm
Pilgrim i Kirken bivaaner sin Bruds Indvielse og derpaa
„ som en Skygge forsvinder;
Haand paa Hjertet, med sin Stav’
Gaaer han, medens Maanen skinner
Over — Lucianas Grav.“
»Nattevandrerinden« , hvor den unge Elina hver
* Midjen at« vandrer paa Kirkegaarden til sin Elskedes Grav,,
hvorpaa Dødningen stiger op, og hun synker i hans Arme —
„Pigen hensmelter i rædsomme Lyst
Og klynger sig fast til den Døde“.
Moderen, paa hvis Advarsler om ei at gaae ud om Natten
Elina har svaret:
„Lad tæres Legem, lad blegne Kind!
Men sød er dog Stjerne og Maaneskin,“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
