Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er gysende Vidne til sin Datters Kjærlighed og til det Løfte,
Dødningen giver hende paa hendes Bøn om, snart for evigt
at vorde forenet med ham:
„I Morgen Pige, Du vorder min Viv,
Saa skal jeg Dig evig omarme;
Thi na har jeg drukket Dit sidste Liv,
Udsnget Din sidste Varme."
Hun styrter forfærdet frem og .tilraaber dem de
frygtelige Ord:
„O vee Dig, Dødning! — Da est min Sen,
O! Dotter, det er Din Broder."
Den Døde hører det Angestskrig,
Og bleg og langsom han hæver sig:
Tie stille Moder, t**e stille!
Ei Blod kan Sjæle adskille."
Fremdeles »Grev Ogynskis Dands«, »Emma og Aanden•,
•Den manede Brudgom•, »Pokalen«, »Den Huusvilde« og
mange flere.
Ikke mindre fremtrædende, men under en mildere
Form, viser den sygelige Sentimentalitet sig i »Varners
poetiske Vandringer«, som ogsaa Ingemann halvtredie
Aar efter kun vil have betragtet som »umiddelbare Udbrud
af lyriske Stemninger under Udviklingen af et indre Livs
Kamp og Befrielsen fra en tildeels uklar, ofte tungsindig
Drømmetilstand.« Vi kunne anbefale denne Bog til Alle
dem, der ret ville studere Sentimentaliteten i dens Renhed;
de ville med det Samme gjøre Bekjendtskab med en Del
ikke noksom læste, deilige Digte til Foraarets Pris i
Begyndelsen af Bogen. At Ingemann i dette Værk aldeles har
forsmaaet enhver Tilknytning til det virkelige Liv, er en
Anke af mindre Betydning, skjøndt det jo er en mærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
