Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jog skolde selv Dig have overladt,
Ifald Do havde spurgt mig ferst derom,
Hans Mithridatos, Turnus, Varners Vandring,
Det hele Procne-Vesen, ja, hvad meer er,
Haas sorte Riddre, som jeg aldrig laste;
Men Bianca burde ei vanhelliges/’
Digteren takker for Tilbudet og Indrømmer, at disse
Værker ganske vist vilde have frembudt en lettere Gjenstand
for den satiriske Behandling, og at Digtet saaledes maaskee
kunde være blevet morsommere; men just af den Grund
valgte han ikke dem, men derimod det Værk, der i hans
og Publicums Mening staaer høiest af dem alle:
„Thi falder det, som Du beundrer høiest,
Saa kan det øvrige umuligt staae.
Men følger med i Faldet, og da vil Du
Dig sige selv: Var det det grønne Tre,
Hvorledes vil det gaae da med det tørre ?“
Publicum lader sig dog ikke overtyde; det elsker
Kri-tiken — »langt meer end Kunsten selv« — men Satiren
hader det, thi den kan Intet bevise. Forgjæves gjør
Digte-teren opmærksom paa, at hans Digt ei heller er nogen
ma-thematisk Bog, der skal bevise Noget; ja, han drister sig
endog til at mene, at Ingemann selv vil være den, der
mindst tager ham Spøgen ilde op:
„Ifald han, hvad jeg haaber vist, er Digter,
Da vil ban selv sig have moret meest,
Og først af alle have leet, da jeg
Til Jorden drog hvad han i Skyen bygged."
Publicum vil Intet høre, har det en Gang grædt, saa
vil det have grædt med Rette, og det vil ikke gaae ind paa
Digterens Mening, at fordi det har grædt igaar, kan det dog
gjerne lee i Dag, og at det Eneste, Ingemann kunde føle sig
fornærmet over, netop er denne deres Samtale, ifald han hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
