Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, hvor Publicum har nødt Digteren til at udtale en
alvorlig Dom over hans Værker; han gjentager, at han netop
helst vil angribe det, som Publicum agter høiest.
„Thi der er Modet størst og Seiren gavnligst.“
Publicum anerkjender ingen Ret hos ham til at laste
Alt, thi han har selv Intet præsteret, siden han forleden
Sommer viste sine Marionetter frem paa Dyrehavsbakken;
det dadler hans lange Taushed og troer, at han aldrig vil
drive det til noget Alvorligt, »thi«, siger det med en
Allusion til Oehlenschlægers ovenfor citerede Digt:
„— ellers var Da sikkert ikke bleven
Saa længe staaende ved Mester Jakel;
Men dine luende forgyldte Smaa
Sig maatte have viklet ud til store,
Til tragisk ædle Skygger i det Fjerne,
Som os den tragisk ædle Digter spaaede.“
Digteren undskylder sig med, at hans Musa ikke er nogen
Maanedsdue, men Publicum vil have Handling i Stedet for
tomme Ord og forlanger derfor, at Digteren skal tage sit
Parti og vælge et af de to Idealer, der nu i den følgende
vittige Scene optræde under Navnene Hensigt og Kling
-klang. Den første vil gjennem en rigtignok trang og tør
Bane føre ham til et fedt og godt Embede, medens den
anden opfordrer ham til at glemme alle Sorger, ikke sørge
for den Dag i Morgen, men hel Qg holden offre sig til
hendes Tjeneste. I dette vanskelige Dilemma imellem det
praktiske Liv og Poesien har vel enhver Digter en Gang
befundet sig, og Heiberg kjendte det i alt Fald af Erfaring, da
han paa denne Tid med omtrent samme Iver studerede
Naturhistorie, Mathematik og Æsthetik og ikke var paa det
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
