- Project Runeberg -  Om Opdragelse /
61

(1895) Author: Herbert Spencer Translator: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61 Forestillinger. Derfor ere Indtrykkene hist stærke, her svage. Til den Ulyst hos Eleven, som følger af hans Mangel paa Interesse ved et Fag, maa desuden endnu føjes den lammende Frygt for Følgerne, som bortdrager hans Opmærksomhed og derved forøger Vanskeligheden for ham ved at anvende sine Kræfter paa Ting, som ere dem imod. Det er altsaa klart, at under ellers lige Vilkaar vil Undervisningens Udbytte bero paa, hvor stor Tilfredsstillelse Arbejdets Udførelse skjænker. Det er ogsaa værd at betænke, at vigtige moralske Konsekvenser udspringe af den stadige Lyst eller Ulyst, som de daglige Læretimer frembringe. Ingen kan sammenligne to Drenges Ansigter og Adfærd, af hvilke den ene føler sig lykkelig ved at kunne tilegne sig interessante Gjenstande, medens den anden er ulykkelig paa Grund af Lede ved sit Arbejde og paa Grund af den deraf følgende Udygtighed, samt de kolde Blikke, de Trusler og Straffe, han lider under, — uden at se, at den enes Anlæg fremmes, den andens Anlæg hæmmes. Enhver, der kjender den Indflydelse, Held og Uheld har paa Aanden, og den Magt, Aanden har over Legemet, vil se, at i det ene Tilfælde paavirkes baade Sindstilstand og Helbred paa en gunstig Maade, medens der i det andet Tilfælde er Fare for vedvarende Utilfredshed, vedvarende Frygtsomhed, ja endog for en vedvarende nedtrykt Sindstilstand. Der er endnu en anden indirekte Følge tilbage af ikke ringe Betydning. Forholdet mellem Lærere og Elever bliver under ellers lige Vilkaar venligt og betydningsfuldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free