63 Som en sidste Grund til at gjøre Opdragelsen til en Selvundervisningsproces og derved til en Proces, som fylder med Glæde og Tilfredshed, kunne vi fremhæve den Kjendsgjerning, at i samme Grad som dette er Tilfældet, er der en Sandsynlighed for, at den ikke ophører med Skoledagene. Saa længe Erhvervelsen af Kundskaber i det Hele taget gjøres til noget Ubehageligt, saa længe vil der være en fremherskende Tilbøjelighed til at høre op med den, saa snart man er fri for Forældres og Læreres Tvang; naar derimod Erhvervelsen af Kundskaber i det Hele gjøres til noget Fornøjeligt, vil der omvendt være en lige saa fremherskende Tilbøjelighed til uden Opsyn at fortsætte den Selvuddannelse, som før gik for sig under Opsyn. Disse Resultater ere uundgaaelige. Saa længe Lovene for Forestillingernes Forbindelse ere de samme, saa længe man føler Afsky for Ting og Steder, der fremkalde ubehagelige Erindringer, og Behag ved dem, der erindre om svundne Glæder, ville ubehagelige Læretimer gjøre Kundskab frastødende, fornøjelige Læretimer gjøre den tiltrækkende. Mænd, der i deres Drengeaar maatte lære kjedsommelige Lektier under haarde Trusler om Straf, og aldrig vænnedes til selvstændig Undersøgelse, ville ikke let blive Forskere i deres senere Liv, hvorimod de, hvis Undervisning gik for sig i naturlige Former og til rette Tid, og som tænke tilbage paa, hvad de lærte, ikke blot som interessant i sig selv, men ogsaa som Anledning til en lang Række af heldige Resultater, hele Livet igjennem ville fortsætte den Selvundervisning, som begyndte i Ungdommen.