Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Som en sidste Grund til at gjøre Opdragelsen
til en Selvundervisningsproces og derved til en
Proces, som fylder med Glæde og Tilfredshed, kunne
vi fremhæve den Kjendsgjerning, at i samme Grad
som dette er Tilfældet, er der en Sandsynlighed for,
at den ikke ophører med Skoledagene. Saa længe
Erhvervelsen af Kundskaber i det Hele taget gjøres
til noget Ubehageligt, saa længe vil der være en
fremherskende Tilbøjelighed til at høre op med den, saa
snart man er fri for Forældres og Læreres Tvang;
naar derimod Erhvervelsen af Kundskaber i det Hele
gjøres til noget Fornøjeligt, vil der omvendt være en
lige saa fremherskende Tilbøjelighed til uden Opsyn
at fortsætte den Selvuddannelse, som før gik for sig
under Opsyn. Disse Resultater ere uundgaaelige.
Saa længe Lovene for Forestillingernes Forbindelse
ere de samme, saa længe man føler Afsky for Ting og
Steder, der fremkalde ubehagelige Erindringer, og
Behag ved dem, der erindre om svundne Glæder, ville
ubehagelige Læretimer gjøre Kundskab frastødende,
fornøjelige Læretimer gjøre den tiltrækkende. Mænd,
der i deres Drengeaar maatte lære kjedsommelige
Lektier under haarde Trusler om Straf, og aldrig
vænnedes til selvstændig Undersøgelse, ville ikke let
blive Forskere i deres senere Liv, hvorimod de, hvis
Undervisning gik for sig i naturlige Former og til
rette Tid, og som tænke tilbage paa, hvad de lærte,
ikke blot som interessant i sig selv, men ogsaa
som Anledning til en lang Række af heldige
Resultater, hele Livet igjennem ville fortsætte den
Selvundervisning, som begyndte i Ungdommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0065.html