74 delser, som Menneskenes Egenkjærlighed senere i Livet vil tilføie dem.*) »Men,« vil man spørge, »beviser dette ikke for meget? Naar intet moralsk Opdragelsessystem strax kan gjøre Børn til, hvad de skulle være, — naar Forældrene, selv om der gaves et System, som kunde udrette dette, dog vilde være altfor ufuldkomne til at gjennemføre det, — naar et saadant System, selv om det kunde gjennemføres, vilde føre til Resultater, der kun kom i Ulykke bringende Uoverensstemmelse med Samfundets nuværende Tilstand, — maa vi saa ikke drage den Slutning, at det hverken er muligt eller onskeligt at reformere det nu brugelige System?« ) Saaledes er det Forsvar, Nogle fore for den haarde Behandling, som Born lide i de offentlige Skoler, hvor de, som man siger, indfores i en Verden i det Smaa, hvis Gjenvordigheder forberede dem til den virkelige Verdens. Man maa indromme, at Forsvaret ikke er uden Vægt; men det er et meget utilstrækkeligt Forsvar. Thi skjont Tugten i Familien og i Skolen ikke skal være meget bedre end det senere Livs Tugt, saa skal den dog være noget bedre; men den Tugt, som Drenge underkastes i Eton, Winchester, Harrow etc., er værre end det senere Livs, mere uretfærdig og grusom. I Stedet for at være et Hjælpemiddel til menneskelig Fremgang, hvad al Opdragelse bor være, vænner Opdragelsen i vore offentlige Skoler Drengene til en despotisk Regeringsform og et af raa Kraft reguleret Samliv, og danner dem derfor til Harmoni med en lavere Samfundstilstand end den virkelig existerende. Og da vor lovgivende Forsamling hovedsagenlig rekruteres blandt dem, som ere opdragne i saadanne Skoler, bliver denne barbariserende Indflydelse en Hindring for nationalt Fremskridt.