רד der, hvor meget de end forekomme den overfladiske Iagttager at ligne de sædvanlige anvendte, dog ved nærmere Undersogelse ville vise sig at afvige betydelig derfra. Læg for det Første Mærke til, at naar Talen er om legemlig Skade og Straffen derfor, have vi den ilde Adfærd og Følgen deraf i den simplest mulige Form. Skjønt Ordene Ret og Uret efter deres populære Betydning neppe kunne anvendes paa Handlinger, som kun have direkte legemlige Virkninger, vil dog Enhver, der overvejer Sagen, indse, at saadanne Handlinger lige saavel som hvilke som helst andre kunde stemples med disse Ord. Alle ethiske Theorier, hvilket Udgangspunkt de saa tage, stemme overens deri, at en Adfærd, hvis nærmere og fjernere Resultater i enhver Henseende ere velgjørende, maa kaldes god, medens en Adfærd, hvis Resultater, baade de umiddelbare og de fjernere, ere skadelige, maa kaldes slet. Den sidste Maalestok, hvorefter alle Mennesker bedømme en Handlemaade, er den Lykke eller Ulykke, som bliver Resultatet. Vi anse Drukkenskab for noget Slemt paa Grund af den fysiske Vanslægten og de dermed følgende moralske Onder, der komme over Drukkenbolten og hans Nærmeste. Dersom Tyveri voldte baade den Tagende og den Mistende Fornøjelse, vilde det ikke findes paa Syndelisten. Hvis det kunde tænkes, at gode Handlinger mangfoldiggjorde menneskelige Lidelser, ville vi fordømme dem, ikke betragte dem som gode. Man behøver blot at læse en ledende Artikel i den første den bedste Avis eller lytte til en Samtale om Sam-