Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
fundsforhold for at se, at Parlamentsakter, politiske
Bevægelser og filanthropiske Agitationer lige som
de enkelte Individers Handlinger bedømmes efter
deres formodede Virkninger til Forøgelse af
Menneskenes Glæder eller Smerter. Og dersom vi ved at
undersøge alle underordnede Ideer, som slutte sig
hertil, finde, at disse Glæder eller Smerter ere vore
sidste Kjendemærker for Ret og Uret, kunne vi ikke
vægre os ved at betragte rent legemlige
Virksomheder som rigtige eller urigtige, alt efter som de
frembragte Resultater ere velgjørende eller skadelige.
Læg for det Andet Mærke til Karakteren af de
Straffe, ved hvilke disse fysiske Overtrædelser
forebygges. Straffe kalder jeg dem i Mangel af et bedre
Ord, thi de ere ikke Straffe i Ordets bogstavelige
Betydning. De ere ikke kunstige og unødvendige
Tilføjelser af Smerte, men ere blot gavnlige Hindringer
for Handlinger, der afgjort stride mod legemlig
Velfærd, Hindringer, uden hvilke Livet hurtig vilde
tilintetgjøres paa Grund af legemlige Beskadigelser.
Det er det Ejendommelige ved disse Bøder, om jeg
maa kalde dem saa, at de blot ere de uundgaaelige
Konsekvenser af de Gjerninger, de følge efter; de
ere ikke Andet end de uafviselige Reaktioner, som
fremkaldes ved Barnets Aktioner.
Man maa desuden erindre, at disse smertelige
Reaktioner staa i Forhold til Overtrædelserne. Et
ubetydeligt Tilfælde medfører en ubetydelig Smerte,
et alvorligere Tilfælde en stærkere Smerte. Det er
ikke ordnet saaledes, at en lille Knægt, som snubler
over Dørtrinet, skal lide i højere Grad end nødven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0080.html