78 fundsforhold for at se, at Parlamentsakter, politiske Bevægelser og filanthropiske Agitationer lige som de enkelte Individers Handlinger bedømmes efter deres formodede Virkninger til Forøgelse af Menneskenes Glæder eller Smerter. Og dersom vi ved at undersøge alle underordnede Ideer, som slutte sig hertil, finde, at disse Glæder eller Smerter ere vore sidste Kjendemærker for Ret og Uret, kunne vi ikke vægre os ved at betragte rent legemlige Virksomheder som rigtige eller urigtige, alt efter som de frembragte Resultater ere velgjørende eller skadelige. Læg for det Andet Mærke til Karakteren af de Straffe, ved hvilke disse fysiske Overtrædelser forebygges. Straffe kalder jeg dem i Mangel af et bedre Ord, thi de ere ikke Straffe i Ordets bogstavelige Betydning. De ere ikke kunstige og unødvendige Tilføjelser af Smerte, men ere blot gavnlige Hindringer for Handlinger, der afgjort stride mod legemlig Velfærd, Hindringer, uden hvilke Livet hurtig vilde tilintetgjøres paa Grund af legemlige Beskadigelser. Det er det Ejendommelige ved disse Bøder, om jeg maa kalde dem saa, at de blot ere de uundgaaelige Konsekvenser af de Gjerninger, de følge efter; de ere ikke Andet end de uafviselige Reaktioner, som fremkaldes ved Barnets Aktioner. Man maa desuden erindre, at disse smertelige Reaktioner staa i Forhold til Overtrædelserne. Et ubetydeligt Tilfælde medfører en ubetydelig Smerte, et alvorligere Tilfælde en stærkere Smerte. Det er ikke ordnet saaledes, at en lille Knægt, som snubler over Dørtrinet, skal lide i højere Grad end nødven-