80 ske Liv, spilder sin Tid og med Sløvhed eller Uforstand udfører, hvad man har paalagt ham, følger den naturlige Bøde snart: han mister sin Plads og maa for en Tid lide en relativ Fattigdoms Onder. Den upræcise Mand, som aldrig kommer i rette Tid til Forretningen eller Fornøjelser, hjemsøges stedse af de dermed følgende Ubehageligheder, Tab og Savn. Handelsmanden, som beregner sig altfor stor Fordel, mister sine Kunder, og saaledes møder hans Graadighed Hindringer. Formindsket Praxis lærer den upaapasselige Læge at vise mere Iver for sine Patienter. Den altfor lettroende Kreditor og den altfor sangvinske Spekulant lærer begge af de Vanskeligheder, som deres Ubetænksomhed fører med sig, Nødvendigheden af større Forsigtighed i at indgaa Forbindelser. Og saaledes gjennem hele Livet hos ethvert Medlem af Samfundet. At man ved saadanne Lejligheder saa ofte meget træffende anfører Ordsproget: »Brændt Barn skyer Ilden,« viser, at man ikke blot erkjender Analogien mellem denne sociale Tugt og Naturens første Optugtelse af Barnet, men ogsaa har en Følelse af det overordentlige Velgjørende i denne Tugt. Undertiden udtales denne Overbevisning direkte. Enhver har hørt Andre bekjende, at det kun var ved »dyrkjøbt Erfaring«, at de lededes til at opgive en slet eller taabelig Levevis, de forhen havde hengivet sig til. Enhver har, naar Talen var om en Ødelands eller en Projektmagers Foretagender, hørt den Bemærkning blive gjort, at Raad her vare unyttige, og at Intet uden »bitter Erfaring« d. e. Lidelse af de uundgaaelige Følger, vilde gjøre nogen Virkning.