96 for hans Sikkerhed i Livet, at han af Erfaring lærer Flammens Egenskaber at kjende. Naar jeg forbyder ham at udsætte sig for denne Fare her, vil han sikkert en anden Gang udsætte sig for den samme eller en anden større Fare, naar der ikke er Nogen til Stede, som kan advare ham, medens jeg nu kan bevare ham for større Skade, selv om han her skulde komme noget til. Desuden vilde jeg ved at forbyde ham det berøve ham, hvad der i sig selv er en aldeles uskyldig og virkelig lærerig Fornøjelse, og han vilde betragte mig med mere eller mindre Uvillie. Da han ikke kjender den Smerte, jeg vil bevare ham for, og kun føler Smerten ved den utilfredsstillede Lyst, kan han ikke Andet end betragte mig som Aarsagen til denne Smerte. For at fri ham for en Fortræd, han ikke kan forestille sig, og som derfor ikke er til for ham, fortrædiger jeg ham paa en Maade, som maa være meget følelig for ham, og kommer derved for saa vidt til at tilføje ham Ondt. Det Beste, jeg kan gjøre, er derfor, blot at advare ham om Faren og være rede til at forebygge enhver alvorlig Fare.« I Overensstemmelse med denne Tankegang siger hun til Barnet: »Jeg er bange for, at Du vil komme noget til, naar Du gjør det.« Sæt nu, at Barnet, der naturligvis bliver ved, ender med at brænde sin Haand, hvad er saa Følgen? Han har for det første gjort en Erfaring, som han en Gang maa gjøre, og som for hans egen Sikkerheds Skyld ikke kan gjøres for tidlig. Og han har for det Andet lært, at hans Moders Misbilligelse eller Advarsel havde hans Velfærd for Øje: han har et nyt posi-