99 Overtrædelser. Det er en Lov for den menneskelige Natur, synlig nok for enhver Iagttager, at de, som holdes borte fra de højere Glæder, kaste sig over de lavere; de, der ikke føle sympathetiske Nydelser, søge selviske Nydelser; og derfor vil paa den anden Side Vedligeholdelsen af lykkeligere Forhold mellem Forældre og Børn formindske Antallet af de Overtrædelser, der have Selviskhed til Aarsag. Naar nu alligevel saadanne Overtrædelser begaaes, hvilket undertiden vil ske selv under det bedste Opdragelsessystem, kan man stedse tage sin Tilflugt til Konsekvensernes Tugt; den vil være virksom, dersom det ovenfor skildrede Tillids og Kjærligheds Baand existerede. Thi hvilke ere de naturlige Konsekvenser f. Ex. af et Tyveri? De ere af to Slags, direkte og indirekte. Den direkte Konsekvens, der dikteres af den strenge Retfærdighed, er, at der ydes Erstatning. En retfærdig Styrer (og en saadan skal enhver Fader stræbe at være) vil forlange, at en slet Handling om mulig skal gjøres ugjort ved en ret Handling, og naar Talen er om et Tyveri, medfører dette enten Tilbagegivelsen af det Stjaalne, eller, dersom dette er forbrugt, Ydelsen af noget lige saa Værdifuldt, hvilket, naar det er et Barn, der er Tyven, maa bekostes af hans Lommepenge. Den indirekte og mere alvorlige Konsekvens er Forældrenes dybe Mishag, en Konsekvens, som uundgaaelig indtræder hos alle Nationer, der ere civiliserede nok til at betragte Tyveri som en Forbrydelse. »Men,« vil man sige, »Ytringen af Forældrenes Mishag ved Ord eller 7