- Project Runeberg -  Om Opdragelse /
100

(1895) Author: Herbert Spencer Translator: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 Slag er jo den sædvanlige Følge i saadanne Tilfælde; Methoden leder her slet ikke til noget Nyt.« Ganske rigtig. Jeg har allerede indrømmet, at i visse Henseender anvender man af sig selv denne Methode. Jeg har allerede vist, at der i Opdragelsessystemerne er en Tendens til at nærme sig det sande System. Og her maa jeg bemærke, lige som tidligere, at den naturlige Reaktion paa Grund af den Held bringende Tingenes Orden vil lempe sig efter Fornødenhederne. Det Mishag, Forældrene føle, vil i barbariske Tider, hvor ogsaa Børnene forholdsvis ere barbariske, give sig Luft i voldsomme Forholdsregler, medens det vil ytre sig mindre grusomt under de mere fremskredne sociale Tilstande, hvor selvfølgelig ogsaa Børnene kunne ledes til en mildere Adfærd. Men hvad her fremfor Alt maa fremhæves, er, at en Ytring af stærkt Mishag fra Forældrenes Side, fremkaldt ved en af disse alvorligere Forseelser, vil virke desto mere i heldig Retning, jo varmere Kjærlighedsforholdet mellem Forældre og Børn er. I samme Forhold som de naturlige Konsekvensers Tugt stadig er bleven anvendt i andre Tilfælde, i samme Forhold vil den vise sig virksom i dette Tilfælde. Enhver har Beviser herpaa i sin egen Erfaring, naar han blot vil henvende sin Opmærksomhed derpaa. Thi véd ikke Enhver, at naar han har fornærmet en Anden, afhænger Styrken af hans Anger (naturligvis afset fra udvortes Hensyn) af den Grad af Sympathi, han har følt for denne Anden? Har han ikke erfaret, at naar det er en Fjende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free