107 Plads, som tilkommer den vigtigste Straffemaade, kan den dog i et vist Omfang med Rette supplere denne. Den Sorg eller Harme, Du føler, bør udtrykkes i Ord eller Adfærd, naturligvis saaledes, at din Forstand kan billige det. Arten og Graden af den Følelse, der vækkes hos Dig, vil nødvendigvis bero paa din egen Karakter, hvorfor det er unyttigt at sige, at den skal være saa eller saa; men Du kan dog stræbe efter at modificere din Følelse, saa at den antager den Form, Du betragter som den rette. Vogt Dig for to Yderligheder, ikke blot med Hensyn til dit Mishags Styrke, men ogsaa med Hensyn til dets Varigheder: Undgaa paa den ene Side den blødagtige Vægelsindethed, der er saa almindelig hos Mødre, som skjænde og tilgive næsten i samme Aandedræt; men vedbliv paa den anden Side ikke for længe med at lægge Kulde for Dagen, for ikke at vænne Barnet til at undvære dit Venskab og for ikke derved at tabe din Indflydelse over det. Den Modvirken, dit Barns Handlinger fremkalde hos Dig, bør nærme sig saa meget som muligt til den, Du kunde tænke Dig udgaaende fra fuldkomne Forældre. Vær sparsom med Befalinger. Befal kun, naar andre Midler ikke kunne anvendes eller have slaaet fejl. »Ved hyppige Ordrer tages der mere Hensyn til Forældrenes Fordel end til Barnets,« siger Jean Paul. Lige som en Forbrydelse i Samfund, der befinde sig paa et tidligt Udviklingstrin, straffes, ikke saa meget fordi den i sig selv er urigtig, som fordi den viser Mangel paa Ærefrygt for Kongens Myndighed, er