- Project Runeberg -  Om Opdragelse /
122

(1895) Author: Herbert Spencer Translator: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 tenen, — dette eller et andet lige saa taabeligt Reglement følger man strengt, og enhver Tilfredsstillelse af Ganen anses for unødvendig eller rettere for skadelig. Hvad er saa Følgen? Ved festlige Lejligheder, naar der er aaben Adgang til gode Sager, — naar en Foræring af Lommepenge gjør det muligt at erhverve, hvad der staar i Konditorens Vinduer, — eller naar Børnene paa en eller anden Maade have faaet frit Spil i en Frugthave, — saa føre de længe fornegtede og derfor stærke Drifter til store Udskejelser. Der holdes et improviseret Karneval, dels for at tage Oprejsning for tidligere Savn, dels fordi man véd, at en lang Spægelsestid vil begynde næste Morgen. Og naar saa de uheldige Følger af Overfyldelse komme for Dagen, drager man deraf den Slutning, at man ikke maa overlade Børn til deres Drifters Ledelse! Man anfører selve disse fordærvelige Resultater af kunstig Indskrænkning som Beviser for Nødvendigheden af videre gaaende Indskrænkninger! Jeg paastaar derfor, at det er en urigtig Slutning man anvender til at retfærdiggjøre sin Indgriben. Jeg paastaar, at dersom Børn fik Lov til daglig at nyde disse mere velsmagende Fødemidler, som ere en fysiologisk Fornødenhed, vilde de sjeldent skeje ud, som de nu gjøre, hvor Lejlighed gives. Dersom Frugt, som Dr. Combe anbefaler, »udgjorde en Del af den regelmæssige Føde« (saa at den, som han tilraader, blev nydt ikke mellem Maaltiderne men sammen med disse), saa vilde den Trang ikke opstaa, som fører til at sluge Skovæbler og Slaaen. Det Samme gjælder i andre Tilfælde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free