- Project Runeberg -  Om Opdragelse /
130

(1895) Author: Herbert Spencer Translator: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 bejdere have gjort. Det har i mange Aar været en afgjort Sag, at en engelsk Jernbanearbejder, der spiser rigeligt Kjød, er langt virksommere end en Arbejder fra Fastlandet, som lever af Melmad; for engelske Entreprenører ved Jernbaner paa Fastlandet betaler det sig endog at tage Arbejdere med fra England. At det er den forskjellige Levemaade og ikke Raceforskjellen, som er Aarsag til denne Overlegenhed er nylig klart blevet godtgjort. Det har nemlig vist sig, at naar Fastlandsarbejdere leve paa samme Maade som deres engelske Medbejlere, kunne de snart opnaa en lignende Energi. Hertil maa føies den omvendte Erfaring, som jeg kan belægge med mit personlige Vidnesbyrd, da jeg i sex Maaneder har prøvet Vegetarianismen: at Afholdenhed fra Kjød medfører formindsket Energi baade i legemlig og aandelig Henseende. Støtte disse forskjellige Kjendsgjerninger ikke vor Paastand med Hensyn til Børns Kost? Godtgjøre de ikke, at selv om man forudsætter, at samme Højde og Førlighed kunde opnaaes ved lidet nærende som ved kraftig Føde, saa er Vævets Beskaffenhed dog betydelig slettere? Vise de ikke, at hvor baade Energi og Væxt skal holdes vedlige, kan det kun ske ved kraftig Næring? Bekræfte de ikke, hvad man forud kunde slutte sig til, at skjønt et Barn, af hvem der kun ventes lidet i Retning af legemlig eller aandelig Aktivitet, kan trives nogenlunde ved Melstoffer, maa et Barn, som daglig ikke blot skal danne tilstrækkelig nyt Væv, men ogsaa raade Bod paa det Tab, som følger med stor Muskel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free