131 anspændelse, og det videre Tab, som følger med stærkt Hjernearbejde, leve af Stoffer, der indeholde en større Mængde Næring? Og er det ikke en nødvendig Slutning, at Negtelse af denne bedre Føde vil forringe enten Væxten eller den legemlige Aktivitet eller den aandelige Aktivitet, alt efter Individets Konstitution og øvrige Forhold? Jeg troer ikke, at noget tænksomt Menneske kan drage dette i Tvivl. At tænke anderledes vilde være under forklædt Form endnu at være hildet i den gamle Vildfarelse om perpetuum mobile, — at det skulde være muligt at frembringe Kraft af Intet. Førend vi forlade Spørgsmaalet om Børnenes Kost, maa vi endnu sige et Par Ord om en anden vigtig Sag, nemlig Afvexling. I denne Henseende staar de Unges Levevis meget tilbage. Selv om Børnene ikke som vore Soldater dømmes til »tyve Aars kogt Kjød«, lide de dog for det Meste under en Ensformighed, som, skjønt mindre yderliggaaende og mindre varig, ikke mindre strider mod Sundhedens Love. Om Middagen faa de ganske vist sædvanlig mere eller mindre blandet Føde, og forskjellig Føde hver Dag; men Uge efter Uge, Maaned efter Maaned, Aar efter Aar kommer den samme Frokost af Brød og Mælk eller maaske Havresuppe, og lige saa regelmæssig endes Dagen med en anden Udgave af Brød og Mælk eller maaske The og Smørebrød. Denne Ordning strider mod Fysiologiens Lærdomme. Den Mæthed, man føler ved en ofte nydt Ret, og den Nydelse, som fremkaldes ved en Ret, der længe har været fremmed for Ganen, ere ikke