165 Begavelse: Livlighed, Vid og Forstandighed. Dersom Nogen anser denne Paastand for nedsættende og dadler den mandlige Karakter, fordi den lader sig lede af saadanne Indflydelser, saa svarer jeg, at man ikke véd hvad man gjør, naar man saaledes drager Visdommen af Naturens Ordning i Tvivl. Selv om Meningen med denne Ordning ikke var tydelig nok, kunde vi dog være sikre paa, at den tjener et eller andet vigtigt Formaal; men Meningen med denne Ordning er tydelig nok, naar man nærmere undersøger Sagen. Naar vi erindre, at et af Naturens Formaal eller rettere dens højeste Formaal er Efterkommernes Velfærd, — fremdeles, at hvad Efterkommerne angaar, er en udviklet Forstand med et slet fysisk Grundlag kun af lidet Værd, da Afkommet i saa Fald uddør i et eller to Slægtled, — og omvendt, at et godt fysisk Grundlag, hvor fattig den tilsvarende aandelige Begavelse end er, alligevel er værdt at bevare, fordi de aandelige Evner i Løbet af de fremtidige Generationer kunne udvikles i ubestemmelig Grad, — naar vi erindre alt dette, se vi klart, hvor vigtigt det ovenfor angivne Forhold mellem Instinkterne er. Men selv afset herfra er det Daarskab at holde fast ved et System, der undergraver en Piges Konstitution for at overlæsse hendes Hukommelse. Gjennemfør Uddannelsen saa vidt som mulig, jo videre desto bedre, — kun at der ikke voldes nogen legemlig Skade; og det maa i Forbigaaende bemærkes, at der kunde naaes meget vidt, dersom man udviklede Papegøjefærdigheden mindre og den menneskelige