Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Mobilis in mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Det vilde ikke hjælpe til Noget, svarede Ned
Land. Mærker J da ikke, at disse Mennesker have
et særegent Sprog, et Sprog, som er opfundet for at
gjøre skikkelige Folk, der ville have Noget at spise til
Middag, fortvivlede. Men existerer der vel nogetfom-
helst Land iVerden, hvor det at« aabne Munden, bevæge
Kjæberne, smadske med Tænderne og Læberne, ikke
bliver forstaaet? Betyder det ikke i Qvebeck som paa
Pomotou-Øerne, iParis som ved Antipoderne: jeg
er sulten, giv mig Noget at spise!?
— Aa, sagde Jean, der er saa indskrænkede
Naturer . . . .«
Just som han sagde disse Ord, aabnedes Døren.
En Steward (Opvarter) traadte ind. Han bragte os
Klæder (Sømandsjakker og Sømandsbuxer), der vare
sorfærdigede af et Stof, som jeg ikke kjendte. Jeg
skyndte mig at klæde mig paa, og mine Ledsagere
fulgte mit Exempel.
Imidlertid havde Stewarden —— der maaske var
døvstum — dækket Bordet med tre Kuverter.
— Se, nu drejer Vinden sig, sagde Jean; dette
her tegner jo godt.
—— Bah, svarede den vrantne Harpunerer, hvad
troer ««J, man spiser her? Skildpaddelever, Hajsiskesilet
og en Sælhundebøfsteg.
— Vi faa at see,« sagde Jean.
De med Sølvlaag bedækkede Fade bleve stillede
i symmetrifk Orden paa Dugen, og vi satte os tilbords.
Ganske vist hapde vi at gjøre med eiviliserede Menne-
sker, og, hvis ikke det elektriske Lys, som oversvommede
os, havde været, vilde jeg have troet, at jeg befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
