Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kostbare Metal sammen. Denne Fremstilling af Indiens Guldrigdom er
aldeles urigtig, for saa vidt man ikke opfatter dette Navn paa samme
Maade som det anvendtes i de ældste Tider. Under denne
Benævnelse sammenfattede man nemlig alle de Lande, der laa ved
det sydlige Ocean, fra Kina til Afrikas Østkyst. Indenfor
dette Omraade vandt man unægtelig meget Guld, især i Egnen ved
Sofala, hvad der sandsynligvis har givet Anledning til Bibelens
velbekendte Beretninger om »Guldlandet« Ophir, hvortil Salomon og
Fønicierne sendte deres Skibe.
Efter alt at dømme har den indirekte Forbindelse mellem
Middelhavet og Landene ved det indiske Ocean aldrig helt været
afbrudt, hvorimod den direkte Vareudveksling mellem disso to
Ormraader unægtelig til visse Tider havde meget betydelige Hindringer
at overvinde og stundom var aldeles umulig. Ganske anderledes
blev Forholdet, da Muhamedanismen med en uhørt Hastighed i
Løbet af 100 Aar udviklede sig fra en ringe Begyndelse i det 7de
Aarhundrede til en Verdensmagt, der slog saavel Østerlandene som
Vesterlandene med Skræk og lagde sig som en Ring omkring
samtlige kristne Lande, fra Egnene ved det Kaspiske Hav i Øst til Marokko
i det yderste Vest. Fra nu af var den kristne Verden ved »det
indre Hav« afskaaret fra al direkte Forbindelse med »det ydre Hav«,
og de ved Verdens Udkanter liggende »Lyksalighedens Lande«.
Adgangen spærredes af de i religiøs Henseende uforsonlige Modstandere.
Ogsaa Araberne havde fra de ældste Tider kastet længselsfulde
Blikke mod Østen, hvis Herligheder de i Henrykkelse forkyndte:
»Dets Have dølger i deres Skød Perler og Ambra, dets Bjærge yder
Ædelstene og Guld. Dyrene bærer Elfenben i deres Gab; Jorden
frembringer Ibenholt, Bambus, Aloë, Kamfer, Brasilie- og Sandeltræ,
Kryddernelliker, Muskatnødder og andre aromatiske Produkter....
Vilde man opregne alle de Rigdomme, som udmærker disse Lande,
vilde man aldrig blive færdig.«
Alle Forsøg fra Middelhavsfolkenes Side paa at gennembryde
de hæmmende Skranker mislykkedes; selv Vesterlandenes mægtige
Kraftudfoldelse, Korstogene, formaaede ikke at hidføre nogen
Forandring til det bedre. Den geografiske Horisont i Øst var indhyllet
i uigennemtrængelig Taage, og den kristelige Verden var nu som
før i merkantil Henseende helt og holdent i Hænderne paa Islams
Fyrster, som efter Behag kunde beherske den indiske Handel til sin
egen Fordel og uhindret af de Kristne opkræve de mest ublu
Summer for alle de Varer, der passerede gennem muhamedansk
Omraade. Især var dette som bekendt Tilfældet med Sultanerne i
Ægypten, Datidens fornemste Stormagt; de var nemlig
uindskrænkede Herrer over den da mest benyttede Handelsvej gennem det
røde Hav, og de forhøjede Prisen paa de indiske Varer ganske uhørt
ved deres urimelig høje Ind- og Udførselstold.
Noget lysner det, da den mongolske Verdensmagt begyndte at
arbejde sig op i Centralasien, i Ryggen paa de muhamedanske Stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
