Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE CPDAGELSESREJSER 5
Til alt Held for Europa var Mongolernes Fyrster ganske blottede
for religiøs Fanatisme og knyttede gerne Forbindelser med
Vesterlandene, hvis Videnskaber, Opfindelser og hele Civilisation de ønskede
at lære at kende.
Frem til Asiens fjærnestliggende Egne trængte snart pavelige
Missionærer og Udsendinge fra europæiske Hoffer. I deres Fodspor
fulgte italienske Købmænd; den mest berømte af disse var den
uforglemmelige Venetianer Marco Polo, der i Aarene 1270—95
foretog sine Rejser paa Kryds og tværs igennem det asiatiske
Fastland. Saaledes var nu Handelsforbindelserne med Østen til Dels
genoprettede, i det mindste til Lands. Efter at Kina, ved en i
Slutningen af det fjortende Aarhundrede indtruffen dynastisk Forandring,
var bleven hermetisk lukket for den ydre Verden, begyndte Europas
Interesse mer og mer at vende sig mod det »rigtige Indien« og
dettes nærmeste Omgivelser. ;
Resultatet af Nicolo de Conti’s Rejser 1428—53, som
omfattede næsten hele det asiatiske Fastlands Sydrand, blev, at Europa
i forskellige Henscender fik nærmere Kendskab til Indien. Begrebet
Indien var den Gang saa rummeligt, at man tilsidst regnede ikke
alene Syd-Asiens Kystland, men ogsaa de tilgrænsende Dele af Afrika
dertil. En Inddeling af det store Omraade var derfor i hoj Grad
nødvendig og kom ogsaa snart i Stand. Der var ikke mindre end
tre forskellige Indier. Store-; Mellem- og Lille-Indien eller ogsaa
Over-, Mellem- og Neder-Indien. Eller, naar man var endnu mere
praktisk, 1ste, 2det og 3die Indien.
Kun Skade, at man langt fra var enig om den nærmeste
Lokalisering af disse tre forskellige Indier, saa at der var en hel Del
Vanskeligheder ved denne indviklede Betegnelse. Navnlig, hvor det
gjaldt om at medregne de Dele af Øst-Afrika eller, som det kaldtes,
Æthiopien, som visse Forfattere regnede med til Indien.
Skønt man havde temmelig gode Landkort af den sydasiatiske
Kyst, og der ved Handelsforbindelser var kommet mange
Underretninger om Indien til Europa i Slutningen af Middelalderen, havde
man dog de mest fantastiske Forestillinger om dette Land, takket
være de vidunderlige Historier fra gamle Dage.
Der var Bjærge af massivt Guld, bevogtede af Drager og Gribbe,
Træer, hvis Stammer var 40 Skridt i Omkreds. Der var de
vidunderligste Dyr, saasom »Manticoraen«, der havde et Gab med tre
Rækker Tænder, Menneskeansigt, blaa Øjne, rødt Skind, Løvekrop
og Skorpionhale. I Ganges var der Aal, der var hele 300 Fod
lange. Endvidere saa man dér Slanger, som kunde sluge en hel
Hjort i én Mundfuld, samt langstrakte Krybdyr med krebselignende
Klør, hvormed de fangede hele Elefanter, som de trak med sig ned
paa Havets Bund.
Og forbi os drager hele denne bekendte Række af de
ejendommelig skabte »Hundehovedmennesker«, der ikke kunde tale, men
kun gø, mundløse Mennesker, der levede af at lugte til Frugterne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
