Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 H. H. vox SCHWERIN
Alle de Vanskeligheder, der viste sig, naar det gjaldt om
ad lette og derfor billige Veje at føre Indiens Produkter
til Europa, vakte tidligt den Tanke paa en anden Maade end
hidtil at prøve paa at komme i direkte Forbindelse med de
tropiske Lande, Krydderiernes forjættede Land. Det naturligste var
vel at trænge frem langs med den formodede cirkelrunde Jordskives
sydvestlige Fjerdedel, nærmest svarende til det afrikanske Fastland,
og søge at naa frem til Indien ad den ydre Vej, i Stedet for som
før bestandig at følge det røde Havs Indskæring, som ganske
vist var god i geografisk Henseende, men som ved de aldeles
ubillige Toldsatser var saa godt som spærret. Det gjaldt nærmest om
at vide, hvorvidt det Hav, som omgav den »Gamle Verdens« runde
Jordskive, var sejlbart overalt Nord om Asien og fremfor alt Syd
om Afrika. ;
Derom var man endnu i det fjortende Aarhundrede ikke kommet
til noget nyt Resultat. Kortene fra den Tid gav ingen Oplysninger,
man havde kun gamle Overleveringer at holde sig til. Nu, ligesom
i Oldtiden, stod to Partier lige overfor hinanden. Det ene
forfægtede den Mening, at man kunde sejle omkring Fastlandet, det andet
nægtede dette paa det bestemteste.
Til den sidste Opfattelse, som havde mange Tilhængere i det
fjortende Aarhundrede, hældede blandt andre den pavelige
Udsending, Franciskaneren Johan af Marignolli, som selv havde rejst
i Indien og Kina i Aarene 1339—53. Han tænkte sig Fastlandet i
Form af en Skive, som ved et vinkelret Kors var delt i Kvadranter
(Fjerdedele), og hvoraf man kun kunde sejle omkring de to, thi,
som han sagde: »Gud har ikke villet, at Menneskene skulde rejse
rundt om Jorden.«“
Den ærværdige Fader, som sikkert mente, at denne Forklaring
var tilstrækkelig, var saaledes en Tilhænger af den »kontinentale«
Teori, eller, som man kan kalde det, den tørre Opfattelse. Den
vigtigste Forkæmper for denne Opfattelse var Claudius
Ptolemæus, Oldtidens største Geograf. Uheldigvis udkom der i
Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede en ny latinsk Oversættelse
af hans Geografi. Denne, som havde været Normen for
Middelalderens arabiske Geografi, lærer, at man umuligt kan sejle om
Afrikas Sydspids til Indien, eftersom det Indiske Hav er et
fuldstændigt lukket Bækken.
Den »oceanske« eller vaade Teoris Tilhængere havde paa sin
Side flere berømte geografiske Autoriteter, den vigtigste af disse
var Pomponius Mela. Denne Skole støttede sig desuden til den
dunkle Tro, ja næsten Bevidsthed om, at Fønicierne og flere andre
virkelig i Oldtiden havde sejlet omkring Afrika.
Saaledes stod nu Sagerne. Nu gjaldt det allerførst om
praktisk at bevise, om den gamle Verden var omflydt, og da navnlig
den sydlige Del, som man nu havde siddet og skændtes om saa
længe hjemme. Italienernes udviklede Nautik og Handel i Slutnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
