Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 9
gen af Middelalderen gjorde, at de blev de første, som fattede den
Plan paa den atlantiske ydre Vej at sejle til Indien, Krydderiernes
Land. Det første praktiske Forsøg blev gjort af et Par kække
genuesiske Sømænd. Doria selv skriver følgende herom:
»Aar 1291 forberedte Tedesio Doria og Ugolino di Vivaldi
sammen med sin Broder og nogle andre af Genuas Borgere en
Rejse, som endnu ingen har foretaget. De forsynede paa det bedste
to Galeaser med Levnedsmidler, Vand og andre nødvendige Sager
og sendte dem i Maj Maaned til Sundet ved Ceuta, hvorfra de
skulde begive sig til Indiens Havne og derfra føre Handelsvarer
med hjem. De to omtalte Brødre Vivaldi fulgte personlig med og
ligesaa to Minoriterbrødre. Dette Foretagende forbavsede ikke alene
dem, som saa det med egne Øjne, men ogsaa dem, som hørte Tale
om det. Efter at de har passeret et Sted ved Navn Gozora, har
man ikke hørt noget sikkert om dem. Maatte Gud holde sin Haand
over dem og lade dem komme tilbage sunde og raske.«“
Gozora maa man søge i Nærheden af Kap Non eller Kap Juby
paa Marokkos Kyst. Saa langt kunde man følge deres Spor. Men
de kække Mænd kom aldrig tilbage. Der er dog en Mulighed for,
at den ene af Galeaserne er naaet til Senegal, hvor Besætningen da
er bleven holdt tilbage af de Indfødte. Man skal nemlig i Midten
af det femtende Aarhundrede have fundet deres Afkom der. Med
Rette kan man betragte Brødrene Vivaldi som Banebrydere for de
Kristnes Forskningsrejser i den sydlige Verden og som Forgængere
for de Oceanrejser, som skulde føre til de store Opdagelser. De
var de første, som aabenlyst trodsede de forældede Geografers
sørgelige Teorier, og som brød med den Ligegyldighed, der prægede
Geografien i den arabiske Middelalder. De rettede et kraftigt Slag
mod de skrækindjagende og løgnagtige Historier, som stadig var i
Omløb.
Arabernes Afsky og Rædsel for det vestlige Ocean udenfor
Europa og Afrika, eller som de kaldte det »Mørkets grønne Hav«,
staar i skarp Modsætning til deres Fremrykning og Handel i de
østlige Farvande. Det ser næsten ud, som om de Kristne havde
ladet sig paavirke stærkt af Arabernes Fejghed. Endnu i Slutningen
af det trettende Aarhundrede forsikrede arabiske Videnskabsmænd,
at Atlanterhavet var »uden Grænser«. Selv om Vinden var nok saa
gunstig, var det ingen Nytte til at sejle her, thi da der ikke paa
den anden Side var noget beboet Land, var Skibene bare udsatte
for at gaa under i Taage og Damp. Vesten var begrænset af
Atlanterhavet. Muhamedanerne synes forøvrigt vedblivende at være
af samme Mening. Man skulde næsten tro, at Amerikas Opdagelse
aldeles var undgaaet deres Opmærksomhed. Nu som foør regnes
Marokko for at være Jordens vestligste Land, hvorfor de ogsaa
kalder det Maghreb el Aksa, d. v. s. »det yderste Vesten«.
De afrikanske og europæiske Kyster, som var beliggende udenfor
2
De store Opdagelsesrcjscr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
