Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 17
tionens Yppighed og Mangfoldigheder. Især tildrog »Drageblodstræet«
med sin ejendommelig knudrede Form og sine lange, rørformede
Blade sig deres Opmærksomhed. Luften var opfyldt af Vellugt,
hidrørende fra talrige Blomster og fra Madeiras smækre, balsamiske
Cedre, hvis herlige Kroner løftede sig højt op i den blaa Luft over
alle andre Skovens Træer. Rundt om i Skoven lød herlige Fugle
stemmer. Her hørtes den sorte Nattergals Sang, hist andre
Sangfugles lige saa melodiske Kvidren.
Ved Uforsigtighed med Rydningen antændtes Skoven, fortælles
der, og da Nybyggerne med deres ringe Hjælpemidler langt fra
kunde beherske Ilden, fandt de udelukkende deres Redning ved at
vade ud i nærliggende Floder og der, neddykkede i det beskyttende
Vand, vente, til Ilden havde passeret. Branden, som fortærede
»Træøens« kolossale Træbestand, varede i hele syv Aar, saa at Henrik
Søfarerens udsendte Ekspeditionsskibe helt ned til Aar 1428 kunde
bruge Madeiras Kæmpebaal, der flammede som en Vulkan, til
Vejledning paa Atlanten.
Saaledes lyder i det mindste en i Portugal vidt udbredt
Fortælling, der anføres tilligemed en anden, som gaar ud paa, at de af
Europæerne til Porto Santo indførte Kaniner forøgedes i en saa
uhørt Mængde, at de ødelagde alt grønt og næsten forvandlede Øen
til en Ørken. Denne sidste Omstændighed, siges det videre, skal
Henriks Modstandere have anvendt som Argument imod hans
kostbare Koloniseringsforetagende: »Man kunde jo,« hed det, »tydelig
se, at Gud havde bestemt disse Øer til Opholdssted for Dyr, men
ingenlunde for Mennesker.«“
Imidlertid dreves der allerede fra Begyndelsen af en lønnende
Eksport af Madeiras Tømmer, Korn og »Drageblod«, et i Handel og
Vandel paa den Tid meget skattet rødt Harpiks, der anvendtes til
Fernis. Af en samtidig Fremstilling hører vi følgende: Den Mængde
Tømmer, som fra Madeira førtes til Portugal, var saa enorm, at
man i hele Landet nødsagedes til at forandre Husenes Bygningsmaade
og opføre saa mange Etager, den ene ovenpaa den anden, at Husene
tilsidst naaede op til Himlen.« Det kan ikke nægtes, at denne
Historie er godt lavet! †
Efter Syvaarsbranden, med hvis Aske Øens frugtbare vulkanske
Jord yderligere gødedes, naaede Dyrkningen af Sukkerrøret fra
Sicilien og Malvaisiervinranken fra Kreta en høj Grad af
Fuldkommenhed. I Aarhundreder var Øen jo i hele den civiliserede Verden
berømt for sine hede Vine, indtil den i 1852 indtraadte Katastrofe,
da Vingaardene aldeles ødelagdes af Snyltedyr. Vindyrkningen er
vel atter indført, men har hidtil haft adskillige Vanskeligheder at
kæmpe med. !
Prinsen protegerede paa enhver Maade Nybyggerne paa Øgruppen,
som dannede en hel lille Verden for sig, næsten ukendt for
Portugal. De to første Børn, der fødtes derovre, tilfældigvis Tvillinger,
De store Op lagelsesrejser 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
