Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 H. H. vox SCHWERIN
fik i Daaben Navnene Adam og Eva, som om man fra dem at regne
havde til Hensigt at begynde en ny Tidsregning.
Til Trods for Zarcos Held var Kap Bojador endnu ikke bleven
passeret, endda den utrættelige Prins, Aar for Aar fra 1418 af,
udsendte sine Karaveller med Ordre til at trænge videre frem i Sydhavet
»for at opsøge Guineakysten«, som Instruksen udtrykkelig lød.
Han forsynede sine Skibsførere med de nyeste Søkort og medgav
dem saa gode Kompasser og nautiske Instrumenter, som paa den
Tid kunde opdrives; men alt til ingen Nytte! Skibene vendte stadig
tilbage med uforrettet Sag — ingen havde vovet at trodse det
frygtede Kap Bojador, det vil sige »det fremspringende Bjerg« (af
portug.: bojar — skyde ud, springe frem). Den berømte portugi-
siske Historieskriver Barros omtaler, at det frygtindgydende
Forbjerg strakte sig fyrretyve Sømile ud i Havet, og at det yderligere
var omgivet af et Rev, som var 6 portugisiske Leguas langt (1
Legua = 6—7 Kilometer), over hvilket en bestandig Brænding rasede.
der opfyldte de søfarende med Rædsel. Saa langt til Søs, mener
vor Hjemmelsmand, vovede man sig ikke paa denne Tid, da man
udelukkende drev Kystfart.
Hele denne Beskrivelse bærer tydelig Overdrivelsens Stempel.
En slig Odde, med Dimensioner som anført, der nærmest maatte
sammenlignes med Kap Verdes, findes slet ikke paa denne Del af
den afrikanske Kyst. En Opfattelse, som gik ud paa, at al Tale
om Kap Bojador og dets Farer simpelt hen var at betragte som en
ganske almindelig Skipperhistorie, er ikke urimelig. Ikke mindst
fordi Datidens Sømænd ingenlunde synes at have været enige om,
hvad der egentlig udgjorde Kap Bojadors Fare. En meget udbredt
Tro var saaledes, at den hvide Mand, der passerede Forþbjerget,
ufejlbarlig forvandledes til en Neger.
Det er i alle Tilfælde meget vanskeligt (og dertil bidrager
yderligere de betydelige fysiske Forandringer, Kysten i den historiske
Tid har undergaaet) at afgøre, hvilket af Saharakystens Pynter det
i Virkeligheden var, der paa Prins Henriks Tid gik under Navnet
Kap Bojador. At dette Spørgsmaal ingenlunde er let at afgøre, ses
bedst deraf, at mere udførlige nyere Kort viser to Kap Bojador,
nemlig et »rigtigt« og et »falskt«. Det første af dem, som man
antager, er det historiske, er beliggende 260 8’ (7’) nordl. Br.,
springer kun ubetydeligt frem fra Kystlinjen. Pynten er lav, afvekslende
sandet og klippefuld samt delvis kantet af ret uanselige Rev. Hele
Kystpartiet tager sig i ingen Henseende imponerende ud til Trods
for den, selv i stille Vejr, raadende Brænding, hvilket Fænomen jo
forøvrigt er fælles for adskillige Strækninger paa den vestafrikanske
Kyst, saavel Nord som Syd for dette Punkt, der ligger aabne for
hele Atlanterhavets Bølgegang.
Hvorom alting er, synes Talen om et upassabelt Kystpunkt at
vidne tilstrækkeligt om den Mangel paa Foretagsomhed eller snarere
»god Vilje-, som, — hvor ufatteligt det end er, i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
