Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 H. H. vox SCHWERIN
Lidt efter lidt havde der imidlertid i Portugal dannet sig et
Parti imod Henrik, et Parti, der omfattede Personer saavel indenfor
Hoffet og Hæren som indenfor Adel og Handelsstand. Alle klagede
over, at Prinsen berøvede Fædrelandet dets Sønner for at lade disse
omkomme paa Havet eller i de fjerne Ørkener. Men det var ikke
der, Skoen trykkede. Den egentlige Grund til Misfornøjelsen laa
snarere i, at Henriks første Rejser ikke havde bragt Deltagerne
Gevinst. Man var gaaet Glip af den Fortjeneste, som man mente sig
berettiget til at vente af et Foretagende, der efter den almindelige
Mening krævede en udviklet Handlekraft og et ualmindeligt Mod.
Det Spørgsmaal trænger sig her uvilkaarligt frem: er det mon
aldeles utænkeligt, at Gil Eannes har tilhørt dette Parti, der allerhelst
saa, at alle Afrikarejser ophørte.
De modvilliges Antal voksede, og en Tid lang saa det næsten
ud til, at hele Prinsens Værk skulde gaa i Staa, saa stærk var
Oppositionen imod ham. Portugal var i Virkeligheden kun et
ubetydeligt Land; hele Indbyggertallet var den Gang omtrent 1 Million.
I sin Egenskab af Christusordenens Stormester fik Prinsen
hovedsagelig sine Indtægter fra dette Selskab, hvis Kapitaler, der
væsentlig hidrørte fra Rente af Jordejendomme, sikkert ikke kan antages
at have været særdeles betydelige. De viste sig i alt Fald
utilstrækkelige til i Længden at kunne bekoste de mange
Flaadeekspeditioner, der alle gav en betydelig Underbalance. Derved forklares
ogsaa den Kendsgerning, at Henrik ved sin Død efterlod sig en
meget betydelig Gæld. Saa meget mere beundringsværdigt er det, at
han, trods alt, ved sin ukuelige Energi dog formaaede at holde sit
store Værk gaaende.
Et kort Resumé af hvad den nyere Tids Forfattere i
Almindelighed ansaa for Henriks Samtids Opfattelse af de kosmografiske og
geografiske Spørgsmaal, er ikke uden Interesse og kan passende faa
Plads her.
Man har ment, at hvad der hindrede Sømændene i at sejle
omkring Kap Bojador, ikke alene var de fysiske Vanskeligheder, som
her mødte Datidens (forholdsvis daarligt byggede) Skibe, men
snarere de afskrækkende Historier, som var i Omløb om de tropiske
Egne. Den almindelige Anskuelse var, at Jordkloden var inddelt i
fem Zoner eller Bælter, hvoraf kun de to var beboelige. Ved hver
Pol fandtes et dødt eller frosset Bælte; hver Halvklode havde et
tempereret Bælte med samme vekslende Aarstider, om de end faldt
paa modsatte Maaneder. »Det nordlige tempererede Bælte optages
af den af os kendte Verden, det sydlige Bælte er ligeledes beboet,
men vi kender ikke noget til dette Bæltes Beboere, eller Antipoder
eftersom der imellem dem og os findes et brændende Bælte, som
ingen kommer over paa Grund af den ildsprudende Luft. «
Ogsaa en anden dybt indgroet Forestilling gjorde sit til at virke
afskrækkende fra Sejladsen paa det aabne Hav. Man havde nemlig
set, at et Skib forsvandt successivt, jo længere det fjernede sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
