Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 21
at den nederste Del af Skibet først blev usynlig. Man sluttede heraf
at Skibe, der gik for langt ud, sejlede ned ad Bakke, og man
frygtede, at det ikke vilde lykkes dem at sejle op ad Bakke igen og naa
Kysten. Hertil kom, at man nærede den Anskuelse, som allerede
gamle romerske Skribenter har haft, at den beboede Verdens højeste
Del var beliggende i Nord, og at den derpaa skraanede i Retning af
Ækvator.
Man udsatte sig altsaa for den Fare at blive trukket ned i den
ækvatoriale Ildbugt, hvis man sejlede for langt mod Syd paa
Atlanterhavet.
Foruden de her anførte Betragtninger, som dog med en vis Ret
maa siges at have et, om end meget svagt, videnskabeligt Grundlag,
maa vi ogsaa regne med den Mængde vilde Fantasifostre, hvormed,
særlig i Middelalderens sidste Periode, Fortællingerne om Verdens
fjernere og ukendte Omraader spækkedes. Dette gjaldt ganske
særligt det paa den anden Side af Kap Bojador beliggende Ocean eller
»Meørkets Hav«, som de arabiske Kartografer kaldte det.
Landkortenes Kyster var overtegnede med alle Slags Havvidundere (i
Stedet for Egnenes Navne), skrækindjagende Slangeklipper og
lignende, og her saa man selve Fandens egen truende Kæmpehaand
udstrakt over Bølgerne, parat til at gribe det første menneskelige
Væsen, der vovede sig indenfor dens Rækkevidde. Saaledes maatte
det vel være: havde Gud paa sin Side skabt Fastland, saa havde
Djævlen paa den anden Side skabt det ukendte Ocean — dette var
den Lære, som kunde drages af de fleste udførligere Kort fra
Middelalderens sidste Periode.
Paa samme Maade forholdt det sig med det afrikanske Fastlands
centrale Dele. De muhamedanske Skribenter kunde saaledes berette
om, hvorledes Solen over dette Sted udgød Strømme af flydende Ild,
og at alle Vandløb, Søer og Floder Dag og Nat var i Kog paa
Grund af den forfærdelige Hede. Man maatte derfor anse det for
givet, at de rejsende, som vovede at nærme sig dette Varmebælte,
vilde blive levende kogte.
At disse barnagtige Fabler vandt Øre hos den store overtroiske
Masse, er naturligt nok; men det er næsten utroligt, at gamle,
erfarne Sømænd har kunnet tro paa noget saadant. Skipperhistorier
har man jo altid haft, men at Ophavsmændene til dem selv har
troet paa dem, har man vel næppe før hørt. De gamle Sømænd
burde vel ikke have ladet sig imponere af Landkortenes forfærdelige
Uhyrer, som de jo aldrig havde set i Virkeligheden. Det var ogsaa
Prins Henriks Mening. Han var en Mand, som mindst af alt taalte
Spoøg.
Sit Løfte tro, foretog Gil Eannes altsaa sin nye Ekspedition Aar
1434. Henrik havde strengt befalet ham, at han ikke maatte komme
tilbage, uden at han kunde gøre Rede for Kap Bojador og Havet
paa den anden Side af dette. Gil Eannes styrede sin Karavel langt
ud paa det aabne Hav, omsejlede Forbjerget, og da han atter nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
