Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 29
kendte, typiske Stil optrædende Personer. Vedkommende Mand, en
vis Joan Fernandez, som aabenbart var i Besiddelse af en vis
Foretagsomhed og en for disse Tider ualmindelig Dristighed, havde
Aaret 1445 forsætlig ladet sig sætte i Land imellem de indfødte ved
Arguimbugten. Hans heøjst prisværdige Hensigt var efter bedste Evne
at prøve paa at lære de indfødtes Skik og Brug at kende samt sætte
sig ind i deres Sprog. Arabisk kunde Manden allerede nogenlunde.
Hos dette »dyriske og barbariske Folk« blev Fernandez i 7
Maaneder, efter hvilken Tid han blev udløst mod en gammel fornem
Morlille, som var falden i Portugisernes Hænder. Naar Enden er god,
er alting godt!
Eventyrerens Befrielse fra sit frivillige Fangenskab skildres i
Fortællingen fra den Tid paa følgende Maade: En Opdagelsesekspedition
bestaaende af 3 Karaveller havde faaet strenge Ordrer af Henrik
til at føre Joan Fernandez hjem fra hans Landflygtighed. Noget syd
for Arguimbugten havde Ekspeditionen det unægtelig sjældne Held
at se en paa Strandbredden staaende Mand, der gjorde ivrige Tegn
til Skibene om at komme nærmere. Opfordringen blev efterkommen,
og man genkendte nu Fernandez, »som havde meget at fortælle«.
Først fik man da at vide, at han i et og alt havde forstaaet at
indgyde de indfødte den tilbørlige Respekt for hans Person, og at han
kunde anvise sine Landsmænd en Plads, hvor man kunde købe
Slaver til billig Pris. Man maa lade Fernandez, at han havde brugt
sin Tid godt.
Ved Hjemkomsten til Lissabon maatte han fortælle alle sine
Oplevelser for Prinsen, som her haabede at faa adskillige vigtige
Oplysninger om Afrikas indre ukendte Egne og der herskende Tilstande.
Fernandez fik nu Tungen paa Gled og talte vidt og bredt om sit
Vildmandsliv i det næsten øde Land, hvor Vegetationen var
overordentlig sparsom, og hvor rindende Vand var en stor Sjældenhed.
De indfødte, som for største Delen levede af Mælk fra deres
Faarehjorder og for Kystboernes Vedkommende af Fisk, tilhørte den
bekendte Azanaghstamme og bekendte sig til Islams Lære. Handelen
var i det hele taget ubetydelig — den omfattede kun lidt Guld- og
Slavehandel — og gik ved Hjælp af Kamelkaravaner igennem
Ørknen til Tunis. Saltet, hvoraf de indfødte havde store Forraad, blev
hentet fra Saltgruberne ved Tagazza langt inde i Landet. (Alle disse
Oplysninger er ganske overensstemmende med Sandheden.) Disse
Maureres Høvding, »en Kavaler ved Navn Ahude Meyman«, som
viste Fernandez stor Velvilje, boede ligeledes saa langt inde i
Landet, at Eventyreren paa Vejen dertil, gennem den mellemliggende
Ørken, var nærved at forgaa af Tørst.
Denne oplysende, indholdsrige Skildring om disse endnu den
Dag i Dag meget lidt kendte Egne, opmuntrede naturligvis ikke
særligt til yderligere Undersøgelser af dette Indland. Dette forhindrede
imidlertid ikke Portugiserne i, paa samme Tid som de besatte
Arguimøen, at lægge et Handelsfaktori i det langt inde i Landet lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
