Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 H. H. von SCHWERIN
gende Wadan eller Hoden. Denne Station er dog vistnok hurtig
bleven opgiven, vi savner nemlig senere hen enhver Underretning
om dens vedblivende Virksomhed. Man har god Grund til at beklage,
at det tog en saa brat Ende med den portugisiske Kolonisering af
Afrikas vestlige Kyst. De anselige Ruiner ved Kysten taler
tilstrækkelig om en svunden europæisk Storhedstid i disse Egne.
Man kan ikke fortænke de indfødte i, at de som Regel ikke vlste
den samme Imødekommenhed mod Europæerne, som den ovenfor
omtalte. Flere Fangstekspeditioner endte ulykkeligt. Man beklagede
de Eventyrere, som var bleven dræbte og vistnok ikke saa sjældent
ædte af de indfødte. Man haabede inderligt, at »Gud 1i sin Naadc
maatte give deres Sjæle Plads i de helliges Boliger«, som Ligtalen
lød over Galgenfuglene.
I Aaret 1445 udrustedes den største Oceanflaade, som man endnu
havde set her »siden Karthageniensernes Tid«. Denne store »Armada «
talte ikke mindre end 27 Skibe, som dels tilhørte Prinsen og dels
var udrustede af private Personer. Portugiserne var blevne
foretagsomme, hvor der var noget at tjene! Der var næppe nogen af dem,
der havde været med paa de store Sørejser i de sidste 30 Aar, som
ikke ogsaa var med paa denne store Ekspedition. Afrikaforskningens
allerede berømte Navne defilerer forbi os i den portugisiske Krønike.
Den kombinerede Flaade begyndte med at gøre en i stor
Maalestok omhyggelig forberedt Strandhugst i Nærheden af Kap Blanco.
Men efter nogle blodige Kampe blev den drabelige Flaade opløst,
saa snart som de tagne Fanger, ligesom andre Prisepenge, var blevne
fordelte imellem de forskellige Skibe. Mange af Skibene vendte hjem,
da man ansaa det Maal, man havde sat sig, for naaet, det vil sige:
kræve Hævn af de indfødte for de tidligere omtalte dræbte
»europæiske Martyrer«.
En anden Del af Fladen, bestaaende af 3 Skibe, foretrak at
aflægge et Besøg paa de kanariske Øer i Stedet for dette Aar at gaa
til Guinea. Som tænkt saa gjort! De foretagsomme Mænd opholdt
sig i længere Tid paa denne Øgruppe sysselsatte med Menneskerov
og Slavehandel. De foretog dog ogsaa værdifulde Undersøgelser
angaaende Land og Folk, der siden er komne Efterverdenen til gode.
Men nogle af de mere ihærdige Skibsførere indsaa, at der kunde
gøres mere i disse Egne. Man vilde prøve paa at finde Nilen, for at
kunne bringe velkomne Meddelelser til Prinsen. Ja, man vilde end-
ogsaa gaa saa langt som til det »jordiske Paradis paa den anden
Side af de sortes Nil«. Datidens fromme, lærde Mænd forlagde
Paradiset langt bort til det fjerne Østen, i umiddelbar Nærhed af den
Ø (1), hvorfra man mente, at de 4 bibelske Floder havde deres
Udspring. Det var altsaa ikke nogen Sviptur, Portugiserne havde
paataget sig at gaa!
Den pligttro, tilbageblevne Eskadre, som bestod af 6 Karaveller,
sejlede nu mod Syd, indtil de første Palmetræer blev synlige paa
Stranden. Af de Beskrivelser, den godt underrettede Prins havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
