Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 41
gjorde de magthavende i Portugal forsigtige overfor de afrikanske
Anliggender og til ikke at lade sig forlede til ubetænksomme
Handlinger.
Det lykkedes imidlertid Pedro Cintra i Begyndelsen af
Tredserne at naa helt frem til den saakaldte Peberkyst, en Del af
Øvreguinea. Kysten fik sit Navn af et Krydderi, der blev produceret
her, og som under Navn af »Malagetta« eller »Paradiskorn« paa
den Tid blev brugt som Surrogat for det kostbare Peber.
Efter denne Rejse indtraadte en fuldstændig Stilstand i
Guinearejserne, en Stilstand, som varede i flere Aar, indtil Affonso Aar
1469 for et Tidsrum af fem Aar bortforpagtede Guineahandelen,
hvorover Kongen efter Henriks Død igen disponerede, til Borgeren
Fernäão Gomez for en Sum af 500 Dukater om Aaret med
Forpligtelse til aarlig at lade 100 Leguas ny Kyst opdage regnet fra
Sierra Leone. Retten til Handel gjaldt dog ikke Elfenben. Det hele
Arrangement var ganske sindrigt, det var i alle Tilfælde en Maade,
hvorpaa det afrikanske Spørgsmaal foreløbig kom ud af Verden.
Denne Kontrakts Bestemmelser blev samvittighedsfuldt opfyldt
af den driftige Købmand, som saa sine Anstrengelser krones med
Held, idet der kort efter opdagedes Kyststrækninger, der i
økonomisk Henseende var langt mere værdifulde, end de, der blev
opdaget i Henriks Tid. Gomez tjente en meget stor Formue paa sit
afrikanske Foretagende, hvortil han knyttede de bedste Kræfter, han
kunde faa. Saaledes undersøgte Joðão de Santarem og Pedro
de Escovar i Aaret 1471 hele Øvreguineakysten for ham,
samtidig med at Fernan do Poo naaede frem til den efter ham
opkaldte Ø i Guineakystens inderste Vig.
Afrikas vestlige Kyst, som man siden 1445, Aaret forinden Kap
Verdes Omsejling, trøstig havde fulgt, viste sig nu at gøre en brat
Drejning mod Syd. Det var en stor Skuffelse! Man havde levet sig
ind i Haabet om ved en fortsat østlig Kurs at kunne sejle direkte
til Adenbugiten og Indien. Det Kort, der viste en saadan Form paa
det afrikanske Fastland, nød nemlig stor Anseelse navnlig i Spanien
og Portugal, ikke mindst maaske derfor, at Ophavsmanden til disse
Kort var en Spanier, nemlig Oldtidens Geograf Pomponius Mela,
der var højt anset i sit Fædreland. Tænk, om det skulde vise sig,
at der ingen Forbindelse var mellem Atlanterhavet og det indiske
Hav og Ptolemæ us saaledes skulde faa Ret i sin Fremstilling af
det indiske Hav som et Bækken, der var omgivet af Land paa alle
Sider. Følgen maatte da blive, at det var umuligt fra andre Have
at naa Indien ad Søvejen!
Men skulde der mon ikke være en anden og mere direkte Vej
til Indien? var et Spørgsmaal, som man skulde synes maatte ligge
nær for klartseende Mænd, der var vante til at beskæftige sig med
allehaande geografiske Spørgsmaal. Og at dette virkelig forholdt
sig saaledes, kan vi se deraf, at ikke længe efter det mærkelige Aar
De store Opdagelsesrejser. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
