Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 H. H. von SCHWERIN.
1471 det Tidspunkt kommer, da man bliver Vidne til, hvorledes
en fantasirig og energisk Sømand — Christoffer Columbus —
forfægter og forbereder en ny Metode, paa hvilken Indien kan naas;
ikke som hidtil ved at sejle langs Afrikas Kyster, men ved at sætte
Kursen mod Vest, tværs over Atlanterhavet.
Portugiserne tabte imidlertid ikke Modet, men fortsatte som de
havde begyndt. Og deres Anstrengelser blev heller ikke gjort til
Skamme. Ækvator blev saaledes for første Gang krydset, og 1475
var man naaet til 2 0 s. Br. Efter seks Aars Forløb, i hvilket
Tidsrum Opdagelsesvirksomheden førte en hensygnende Tilværelse,
samtidig med at Handelen paa Guinea stadig antog større og
større Omfang, besteg Johan II Portugals Trone, en Fyrste, der med
Kraft genoptog
Afrikaforskningen i Henrik Søfarerens
Aand. Dom Joåäo Segundo er
et Navn, der har en smuk
Klang i den portugisiske
Opdagelseshistorie, som med
denne Konge traadte ind i et
nyt Stadium.
Saaledes blev i Aaret 1482
den vigtige Fæstning, S. Jorge
da Mina, anlagt for at
beskytte den portugisiske
Handelsmagt paa Guldkysten,
ganske vist ikke uden Protest
fra den derværende
Negerpotentats Side. Tiden var
altsaa kostbar, og man skyndte
sig for at kunne være klar
til at møde alle Eventualite-
Portugisisk Karavel. ter. Efter at Fæstningen og
Kirken var blevne opførte paa
den korte Tid af 20 Dage, lod Portugisernes Anfører Diego d’A-
zambuja sine Fragtskibe bore i Sænk under det Paaskud, at Skibe
af denne Konstruktion ikke kunde overvinde Havstrømningerne paa
Hjemvejen til Europa. Denne snedige Plan var udtænkt for at be-
tage fremmede Lysten til at sejle til Guldkysten og samtidig bibringe
dem den Forestilling, at de portugisiske Karaveller var de eneste
Skibe, som egnede sig til en saadan Rejse.
Men Kong Johan var ikke den, der nøjedes med at beholde det,
han en Gang havde faaet. Han udsendte allerede samme Aar sin
Vaabendrager Diogo Cåão til Afrika for at fortsætte
Opdagelsesrejserne. Cåo viste sig at være den rette Mand. Først drog han til
det hidtil opnaaede sydligste Punkt og trængte frem til den vældige
Kongoflods Munding, hvor han rejste en Vaabensøjle eller »Padron«,
den første af den Art og efter hvilken Floden længe kaldtes Rio do
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
