Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 43
Padron, det vil sige »Padronfloden«. Efter den Tid medførte i
Reglen alle Opdagelsesekspeditioner saadanne Marmorsøjler, som
var forsynede med Portugals Vaaben samt med Indskrifter paa
Latin og Portugisisk (senere ogsaa paa Arabisk). Ved at rejse disse
Padroner paa visse vigtigere før ukendte Steder paa Kysten mente
Portugiserne dermed at have taget disse Landstrækninger i
Besiddelse for Portugals Krone. En regelmæssig Række af saadanne
Mindesmærker blev de følgende Aar rejste langs med Afrikas og
Asiens Kyster lige til Indien.
Det ligger i Sagens Natur, at disse Portugisernes synlige
Magttegn ikke kunde være til Behag for Portugals Fjender, der ikke
Opstilling af en Padron.
uden Grund gjorde gældende, at det var en vel nem Maade at sætte
sig i Besiddelse af saa vidtstrakte Landomraader. Senere hen i
Tiden, i det 16de Aarhundrede, drev Englændere, Franskmænd og
Hollændere det næsten som en Sport med Kanoner eller paa anden
Maade at skyde disse portugisiske Padroner sønder og sammen.
Cão sejlede nu videre mod Syd lige til Kap S. Maria 131/20
sydlig Bredde.
Den opdagelsesrejsende vendte sikkert ikke videre tilfredsstillet
hjem. Det viste sig nemlig, at den afrikanske Kyst strakte sig
bestandig længere mod Syd, og han havde kunnet konstatere, at den
sidste Del af Kysten begyndte at dreje mod Vest, hvad der jo ikke
spaaede godt for en Omsejling af Fastlandets sydligste Del.
Paa den anden Rejse, som Cão foretog 1484—85, fulgte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
