Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 H. H. voxn SCHWERIN
Haabs Forbjerg). Omsejlingen af dette Forbjerg havde nemlig givet
godt Haab om, at man ad denne Vej tilsidst skulde kunne naa
Indien.
Det maatte dog blive ved Forhaabninger, thi det Resultat, Dias
havde naaet, havde paa ingen Maade været afgørende. Hvorledes
skulde han for Resten bestemt kunde vide, om han virkelig havde
omsejlet det afrikanske Fastlands Sydspids. Det laa tværtimod
nærmere at antage, at Dias her var truffet paa en Bugt paa den
afrikanske Kyst, en Slags Gentagelse af Guineabugten, hvis Opdagelse
allerede havde skuffet mange rejsendes Forhaabning om at finde en
meget kort, direkte Vej til det forjættede Land i det fjerne Østen.
Ingen kunde vel heller vide, om ikke Afrika i Virkeligheden strakte
sig saa langt mod Syd, som det saas paa Behaims Kort, der udkom
lige efter.
Dette forhindrede selvfølgelig ikke, at Dias’ Rejse var den
betydningsfuldeste, som endnu var bleven gjort, særlig i Henseende
til Længden af den Vej, som var tilbagelagt; den overgik i høj Grad
Rejserne ved Aarhundredets Begyndelse.
Det var først længere hen, at det gode Haabs Forbjerg faar en
saa almindelig Betydning, at man alene ved at benytte den korte
Benævnelse »Kap« bliver forstaaet saaledes, at man hentyder til det
i sin Tid berømteste af alle Jordens Forbjerge, Afrikas »historiske«
Sydspids; aldeles som »Sundet« nu en Gang er blevet den af alle
anerkendte Benævnelse paa vort Øresund.
Først noget senere, da Afrikas Omrids virkelig var bleven
fuldstændig kendt, tilskrev man dette Sydafrikas uden Sammenligning
mest bekendte Forbjerg, der kunde tjene som Skibsmærke milevidt
ude i Havet, en meget stor, næsten symbolsk overtroisk Betydning.
Saaledes lader Camoôens, Portugals største Digter, det frygtede
Forbjergs Genius Adamastor, fortørnet over Portugisernes
Dristighed, udbryde:
»Jeg er det store Kap, hvorfor I grued’,
da I det Storms og Uvejrs Forbjerg kaldte,
ej Ptolomæus, Mela det ej skued’,
ej Strabo eller Plinius det malte.
Naturen her, hvor Rædsler stedse trued’,
sig ende afrikanske Kyst befalte,
men Kap sig henad til Sydpolen rækker,
hvis Harme eders Dristighed opvækker.« *)
Benævnelsen »det stormfulde Forbjerg« holdt sig imidlertid
mellem Sømændene, og Omsejlingen af Afrikas Sydspids var længe saa
frygtet, at man næsten kunde være bange for, at »det gode Haabs
Forbjerg, til Trods for sit tillidsvækkende Navn, skulde komme til
at spille den samme afskrækkende Rolle som forud Kap Bojador.
Var det mon Adamastors truende Taagebillede, som indgød Sømæn-
*) Gengivet paa Dansk ved H V. Lundbye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
