Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 H. H. voxn SCHWERIN
Venetianerne (ved Mellemhandlere) fik Ædelstene, Perler og alle
Slags Krydderier. Man skulde ligeledes søge at finde
Ærkepræsten Johannes’ Rige og tilsidst — det vigtigste af alt! skaffe at vide,
hvorvidt der fandtes nogen Søvej til de her omtalte
Lande.
Udgivende sig for Købmænd, der handlede med Honning, ankom
de rejsende til Alexandria, efter at have aflagt Besøg i Barcelona,
Neapel og Rhodos. Derfra gik Turen til Kairo, hvorfra de sammen
med nogle arabiske Købmænd rejste til Aden over det røde Hav.
Her skiltes Kongens to Udsendinge for aldrig mere at mødes.
Paiva havde taget Abessinien paa sin Kappe, medens Covilhão paa
et arabisk Skib satte Kursen til Indien, hvor han, stadig beskyttet
af sin udmærkede Forklædning, besøgte Cananor, Calicut og Goa,
hvor han skaffede sig nøjagtig Underretning om Krydderihandelen.
Derfra gjorde han en lille Afstikker til den afrikanske Østkyst og
besøgte de derværende arabiske Havnestæder, blandt andre den
sydligste af disse, det guldrige Sofala (20 0 s. Br.). Under den Del af
den forøvrigt ingenlunde ufarlige Rejse kom Covilhão paa det rene
med, at den afrikanske Kyst strakte sig endnu længere mod Syd,
hvorved han, vistnok af egen Indskydelse, kom paa den Tanke, at
man, ved stadig at følge denne Kyst, maatte komme til Guinea.
Araberne selv antog det nuværende Kap Corrientes (24 9 s. Br.) for
at være det sydligste Punkt af Kysten, som man af Erfaring vidste,
det var muligt at naa. Det hed sig, at voldsomme Strømme lagde
Hindringer i Vejen for ethvert Forsøg paa at naa videre, hvorfor
dette Kystpunkt ogsaa havde faaet Navnet »Strømmenes Forbjerg«
eller rettere Dschebel en-Nedama, det vil sige »Angerens Forbjerg«,
eftersom enhver Sømand, der prøvede paa at omsejle det, haardt
maatte »angre« dette. Forbjerget var saaledes et Sidestykke til Kap
Non og Bojador paa den vestlige Kyst.
Det er beklageligt, at man ikke kender denne betydningsfulde
Rejses Enkeltheder. Den Formodning, at Covilhão skulde have
efterladt sig en større Rejsebeskrivelse, har nemlig desværre vist
sig at være urigtig. Denne i saa mange Retninger meget begavede
Mand var imidlertid bevisligt den første Europæer, der har besøgt
det arabiske sydøstlige Afrika ved det indiske Hav.
Ved sin Ankomst til Kairo fik han at vide, at hans
Rejsekammerat var afgaaet ved Døden. Han traf her to andre af Johan II
udsendte Mænd, de to portugisiske Israeliter, Rabbi Abraham og
Skomager Joseph, der overbragte ham Brev fra Kongen, i hvilket
Covilhão opfordredes til at rejse til Ormuz, den store Handelsstad
ved den persiske Bugt, og at besøge Ærkepræsten Johannes i
Abessinien. Joseph vendte tilbage til Portugal med en Skrivelse fra
Covilhåo. I denne Skrivelse raadede den store opdagelsesrejsende de
portugisiske Skibe til fra Guineakysten at holde mod Syd, saalænge
til de naaede Afrikas Sydspids og derefter i det indiske Hav at
sætte Kursen mod Sofala eller Maaneøen, det nuværende Madagaskar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
