Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 49
Den ufortrødne rejsende begav sig nu efter Ordre til Ormuz,
hvortil Abraham fulgte ham. Israelitten blev forsynet med Breve
til Kongen fra Covilhåo og ad den sædvanlige Karavanevej over
Bagdad sendt til Portugal. Covilhão selv tog til Abessinien. Dette
Riges Hersker, »Kejser« Eskonder eller Alexander modtog den
rejsende med stor Venlighed i sin Hovedstad og behandlede ham
godt i alle Retninger. Men da den fremmede, efter at have udrettet
sit Ærinde, ønskede at forlade Landet, viste det sig, at den
halvkristne Monark havde fundet saa stort Behag i sin Gæst, at der
ikke kunde være Tale om, at han maatte forlade Landet. Der var
altsaa ikke andet for Covilhão at gøre end at finde sig i sin Skæbne
og blive, hvor han var. Han giftede sig med en af Landets Dotre,
og en i Aaret 1520 fra Portugal ankommen Udsending traf den
gamle Forsker der i bedste Velgaaende. Det siges, at han fældede
Glædestaarer ved Synet af sine Landsmænd; men han blev dog i
sit nye Hjemland og endte sin Dage der.
De store Sørejser, som til Dels ufortjent, lagde for stort Beslag
paa den offentlige Interesse, har unægtelig altfor meget stillet
Covilhãos omfattende og intelligent udførte Rejser i Skygge.
Naturligvis vakte de Beretninger, han sendte til Portugal, berettiget
Opmærksomhed — men derved blev det ogsaa.
Saaledes stod Sagerne i Portugal ved Bartholemeu Dias’
Tilbagekomst fra sin mindeværdige Rejse. Kongen menes oprindelig at have
haft til Hensigt straks at udsende en ny Ekspedition, men sørgelige
Familiebegivenheder (blandt andet faldt Tronfølgeren af Hesten og
slog sig ihjel) stillede sig hindrende i Vejen. Sagen kan alligevel
ikke anses for fuldt oplyst. Nok er det, at man i Lissabon ikke
synes at have haft særlig travlt med at fortsætte paa den af Dias
udpegede Vej, hvilken man øjensynlig ikke nærede stor Tiltro til.
Ganske vist maa man erindre, at der paa den Tid i Portugal
raadede en vis Ligegyldighed for alt, hvad der drejede sig om
Opdagelsesrejser. Saaledes bliver Christofer Columbus afvist, da han i
Aaret 1488 efter Dias’ Ekspeditions Hjemkomst for anden Gang
indfinder sig i Portugal og forelægger Kongen sin Plan om at sejle den
vestlige Vej til Indien.
Da Johan IHI næste Gang saa Columbus, var det, da denne 1493,
hjemkommen fra sin første store Rejse, af Stormen var bleven
tvungen til at søge Tilflugt i Lissabons Havn. Den Beretning, som
Columbus ved denne Lejlighed aflagde for Kongen, var af den
Beskaffenhed, at den nok straks maatte vække Kongens Misundelse og
Fortrydelse over, at han ikke, hvad der jo havde været en let Sag,
havde benyttet sig af det Tilbud, som den energiske fremmede havde
gjort ham. Men han kom snart paa det rene med, at Columbus,
til Trods for sin glødende Beskrivelse af de nye Landes Skønhed
og Rigdom, i Virkeligheden ikke var naaet til det gamle Kulturland
Indien, med dettes Krydderier og Ædelstene, hvilket laa Kongen
7
De store Opdagelsesrcjser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
