Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 H. H. vox SCHWERIN
til at styre ud paa det aabne Hav, men til sin ubehagelige
Overraskelse befandt han sig den 20. om Morgenen atter i Algoabugten
ved et Punkt, som efter hans Beregning burde have ligget 60
Leguas bagved ham. Gama var nemlig uden at mærke det bleven
greben af den stærke nord-sydlige Mozambique-Strøm, som saaledes
havde ført ham tilbage til Udgangspunktet. At denne i og for sig
naturlige Omstændighed maatte vække Ængstelse hos den forsagte
Besætning, er en Selvfølge; de troede heri at se et Tegn paa, at
Forsynet modsatte sig deres Forehavende om at sejle til Indien.
Til alt Held opstod der imidlertid en stærk S.V. Vind, som
holdt sig 3—4 Dage, og ved Hjælp af denne lykkedes det Flaaden
at overvinde Strommen, saaledes at man første Juledag befandt sig
70 Leguas fra Dias’ yderste Punkt, eller paa Højden af den
Kyststrækning, som af Opdageren fik Navnet Natal (portug. = Jul) efter
denne Dag. Gama fortsatte Rejsen uafbrudt til omkring den 10.
Januar, og først da Vandmangel gjorde sig absolut gældende — til
Madlavning var man allerede begyndt at bruge Søvand, og
Mandskabet fik kun et ringe afmaalt Kvantum Drikkevand hver Dag —
blev han nødsaget til (her har sikkert Sømændenes stadig tiltagende
Misfornøjelse ogsaa spillet en vis Rolle) at søge Land ved et Punkt
lidt Nord for Lourengo Marquezbugten, hvor man ankrede ved en
lille Flods Munding.
Kysten var tætbefolket, og Indbyggerne meget forskellige fra de
smaa indfødte, som de sidst havde været i Forbindelse med; det
var mørke og ranke Negre, tilhørende Bantu-Folkene og
stammebeslægtede med de ved deres Kampe med de hollandske og engelske
Nybyggere nu saa bekendte Kaffere. De boede i straatækkede
Hytter, dyrkede Sæd, især Hirse eller saakaldet »Durrah«. Deres
Vaaben bestod af lange Buer og Pile samt Kastespyd med
Jernspidser og Dolke, ofte forsynede med Skeder af Elfenben. Kobber
syntes at forekomme i rigelig Mængde, og de Smykker, som de
indfødte bar paa Arme og Ben, var af dette Metal; Tin savnedes ikke
heller. ;
Hler kom den ovenfor omtalte Kongofarer Martin Affonsos
Sprogkundskab atter Ekspeditionen tilgode, idet det saa nogenlunde
lykkedes ham at gøre sig forstaaelig for Byens første Mand. Til denne
fremragende Person — »Senhor« som han hoøfligt blev tituleret af
samtlige Øjenvidner — lod Gama overrække en Jakke, et Par røde
Benklæder, en maurisk Silkehue og et Armbaand. Senhoren ønskede
Portugiserne velkomne, »for saavidt som Martin Affonso har opfattet
rigtig, hvad han sagde,« tilføjer Fortælleren forsigtig. Folket
samlede sig nysgerrigt ved Stranden og kappedes om at gøre de
fremmede smaa Tjenester.
Da Ankergrunden imidlertid ikke var god, og den stærke
Brænding forhindrede Indtagning af Vand, og da der stadig blæste god
Vind, blev Gama kun her i 5 Dage. Som Erindring om den
venlige Modtagelse fra de indfødtes Side blev den nyopdagede Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
