Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 65
kaldet Terra da boa Gente. det vil sige »det gode Folks Land«“. og
den lille Flod fik Navnet Kobberfloden efter det Metal, som man i
ret stor Mængde fandt hos de indfødte. -
Rejsen fortsattes, og den 22. Januar fik man en lav med høje
Træer tæt bevokset Kyst i Sigte, og snart efter viste sig for de
rejrendes Øjne Mundingen af en stor Flod. Da det var nødvendigt
først at komme paa det rene med, hvor man egentlig befandt sig,
kastede man Anker, og den 25. Januar om Aftenen sejlede S.
Gabriel og S. Raphael ind i Flodmundingen, efter at det mere
dybtgaaende Skib Berrio Dagen før havde undersøgt Dybdeforholdene.
Man var kommet til Zambesi Deltaets Quilimane-Arm.
Den lave sumpede, skovbevoksede Kyst var beboet af kraftigt
byggede Negre. Mænd og Kvinder gik næsten nøgne, de bar kun
et lille Stykke Bomuldstøj knyttet om Livet. Pigebørnene, som ellers
ikke var ilde, havde vansirende Tinstykker i de paa tre Steder
gennemborede Læber.
Ogsaa her etableredes der et venskabeligt Forhold mellem
Portugiserne og de indfødte, som gjorde Indtryk af at være et fredeligt
og aabenhjertet Folkefærd. Da der allerede ved Juletid var opstaaet
en Revne i S. Raphaels Stormast, og da samtlige Skibe trængte til
at kølhales og kalfatres, blev Eskadrechefen nødt til at afbryde sin
Rejse en hel Maaned. Hans Erfaring burde dog have sagt ham, at
et længere Ophold paa en saadan Plads i sanitær Henseende var i
højeste Grad ugunstig. Dette Ophold ved Zambesi blev imidlertid
af stor Betydning, thi her var det nemlig, at Ekspeditionen, sikkert
helt uventet, traf paa de første Spor af orientalsk Kultur.
Et Par Dage efter Eskadrens Ankomst kom to her
hjemmehørende sorte Købmænd nedad Floden og indledede straks
Handelsforbindelser med Portugiserne. Blandt andet udbød de til Salg
Bomuldstøj, der var mærket med et rødt Skrifttegn eller
Fabriksmærke. De optraadte meget overlegent over for den øvrige
Befolkning, som viste dem stor Agtelse. Gamas Gaver til dem, i
Særdeleshed Klædningsstykkerne, gjorde kun ringe Indtryk paa disse
forvænte Herrer. Den ene af dem var iført en Kvindehue med
Silkebesætning, medens den anden paraderede med en Hue af grønt
Atlask. Det var tydeligt at se, at de ansaa sig for meget fornemme
Personer og ønskede at blive behandlede som saadanne.
I deres Selskab befandt sig en ung Mand, om hvem de, saa godt
dei kunde lade sig gøre, forklarede, at han havde hjemme i et fjernt
liggende Land, og at han allerede tidligere flere Gange havde set
store Skibe, saadanne som Portugisernes og bemandede med Folk
af lys Hudfarve (Hinduer!). »Disse Tegn (paa Nærheden af
orientalsk Civilisation) glædede vore Hjerter,« hedder det i den samtidige
Beretning, »thi det var nu aabenlyst, at vi nærmede os vore Ønskers
Maal.« Floden fik ogsaa overensstemmende hermed det betegnende
Navn Rio dos Bons Signaes, det vil sige »de gode Varslers Flod«.
De store Opdagelsesrejser 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
