- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
82

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vasco da Gama og Opdagelsen af Søvejen til Ostindien - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 H. H. voxs SCHWERIN

Lensherrerettigheder, som Kongen havde skænket ham over visse
Distrikter i Portugal.

Medens Gama ventede paa dette, modtog han en stor aarlig
Pension, og Værdigheden som Admiral over Indien blev oprettet ene og
alene for ham. Samtidig gav Kongen Gama og hans Efterkommere,
saavel mandlige som kvindelige, den yderst sjælden tildelte Ret til
foran sit Navn at sætte den høje Titel af Dom eller Dona. I Gamas
adelige Vaaben med Daahjorten (portug. = Gama) blev nu
Kongeriget Portugals fem blaa møntbestrøede Skjolde optaget. Kong
Emanuel selv tog ikke i Betænkning at antage den endnu bibeholdte
højtklingende Titel af »Herre til Erobringen, Skibsfarten og Handelen
over ÆEthiopien, Arabien, Persien og Indien«.

Gama modtog desuden den ene Gang efter den anden større og
større Pension og mange forskellige Slags Pengebelønninger, ligesom
han fik flere Handelsfordele paa Indien. Gama havde tilsidst meget
betydelige Indtægter og blev med Rette anset for at være en af
Portugals rigeste Mænd. Det synes dog at have været meget
vanskeligt at tilfredsstille den højst ærgerrige Mand. Saaledes higede
han i mange Aar efter at faa Plads mellem Portugals lensbesiddende
Højadel. Paa Grund af hans aldrig svigtende Ihærdighed lykkedes
dette ham ogsaa tilsidst, og Aar 1519 blev »Opdageren af Søvejen
til Indien« højtidelig udnævnt til Greve af Vidigueira. Ogsaa de
andre Indiefarere blev, som Ret og Billighed krævede, kongeligt
belønnede.

PORTUGISERNE I INDIEN.

Gama havde aabnet Søvejen til Indien; nu gjaldt det om faktisk
at sætte sig i Besiddelse af dets Handel. For at naa dette, var det
først og fremmest nødvendigt at fortrænge de arabiske Købmænd
fra det indiske Marked, hvor de hidtil havde været eneherskende.
Kongen tøvede ikke et Øjeblik, og rastløst paaskyndede han
Udrustningen af nye Skibe, som skulde hjælpe ham og Kirken til at
komme i Besiddelse af det nu endelig naaede Indien og dets
Rigdomme.

Allerede den 9. Marts 1500 kunde en Eskadre, bestaaende af 13
Skibe med en Besætning paa 1200 Mand, afgaa under Kommando af
Vascos intime Ven Pedro Alvarez Cabral. Alt syntes at tyde
paa, at Gama foreløbig helst ønskede at hvile paa sine friske
Laurbær, og at han ikke straks havde Lyst til at begive sig ud paa nye
Eventyr. Han havde dog holdt et vaagent Øje med den nye
Ekspeditions Udrustning, ligesom det ogsaa var ham, der gav nøjagtige
Forskrifter om den Kurs, man burde holde, samt om Maaden,
hvorpaa Samorimen bedst skulde behandles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free