- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
83

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 83

Mellem Flaadens Kaptajner træffer vi gamle Bekendte, saasom
Bartholemeu Dias og Nicolau Coelho. Desuden medfulgte
som frivillige mange berømte Mænd, blandt hvilke først og fremmest
maa nævnes Luiz de Camoôens, den verdensberømte Forfatter til
Lusiaden, i hvilket Digt de heltemodige Portugisere er blevet
besungne. I Rejsen deltog 8 Kapellaner og 8 Franciscanermunke,
hvis særlige Opgave det var at omvende Hedninger og
Muhamedanere. Hændte det nu, at de vantro hverken vilde lade sig omvende
til den rette Lære eller indlade sig i Handelsforbindelse med
Portugiserne, skulde »Evangeliets aandelige Vaaben understøttes af de
verdslige Vaaben.« Man havde Ordre til at opbringe alle
muhamedanske Skibe med Undtagelse af dem fra Melinde, Cananor og
Cochin. Endvidere havde Cabral faaet det særlige Hverv at træde
i nærmerc Forbindelse med de østafrikanske Fyrster og paa deres
Omraader at anlægge Handelsfaktorier, der skulde være Støttepunkter
for den indiske Handel, som det nu var Portugisernes Mening for
Alvor at tage under Behandling. I denne Hensigt skulde man ogsaa
slutte en Venskabspagt med Herskeren i Calicut, hvori Portugiserne
blandt andet skulde opstille den Betingelse, at Araberne fordreves,
samt at Franciskanernes Missionærer skulde have fuld Frihed til at
virke i Indien.

Denne Gang medfoørte den portugisiske Flaade de kostbareste
Gaver til Samorimen. Cabral blev saaledes forskaanet for den
Ydmygelse, som Gama maatte lide, da han saa sine Gaver blive
tilbageviste med den Forklaring, at de var af alt for ringe Værd.

Uden andre mindeværdige Hændelser end den, at et af Skibene
i Nærheden af Kap Verdeøerne af Stormen blev tvunget til at
vende tilbage til Europa (eller i Følge andre Angivelser være gaact
under), var de første Uger forløbne, da man i Slutningen af April
helt uformodet fik et bjergfuldt Land i Sigte. De sørejsende fulgte
den skovbevoksede Kyst i flere Dage og landede i en Bugt med en
udmærket Ankergrund, hvorfor de ogsaa gav den Navnet Porto
Seguro (= den trygge Havn). Her holdtes Messe, og Landet blev
højtideligt taget i Besiddelse for Kongen af Portugals Regning. Det
nye opdagede Land blev kaldt Ilha da Vera Cruz (= det sande Kors
Ø) efter det vældige Trækors, der ved Annekteringsceremonierne
blev rejst her.

Cabral havde ikke den fjerneste Anelse om det virkelige Forhold,
eller at det Land, han nu var naaet til, var en Del af det
sydamerikanske Fastland, det vil sige det nuværende Brazilien. Lige
saa lidt kunde han vide noget om, at denne Kyst et Par Maaneder
før var bleven besøgt af andre europæiske Søfarere. (Mere herom
længere hen. Det Navn, Cabral havde givet Landet, holdt sig
imidlertid ikke, men blev hurtig erstattet af et andet, nemlig Terra do
Brazil paa Grund af den store Masse Farvetræ (portug. brazil —
jvfr. vort Brasilietræ), som Landet frembragte.

De indfødte, som Portugiserne her traf, var mørkebrune og næ-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free