- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
96

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 H. H. von SCHWERIN

som han, Portugals selvbevidste Søn, havde maattet lide ved sit
første Besøg i Calicut.

Admiralen, hvis Flaade havde lagt sig tæt op til Byen, lod nu i
den paa Stranden bølgende Folkemængdes Paasyn 34 Hinduer hænge
i Skibenes Ræer. Disse Hinduer havde han lige forinden taget til
Fange. Samtidig begyndte Byens Bombardement, der kun blev svagt
besvaret af det daarlige indiske Skyts. En hel Del af Calicuts
Bygninger blev lagt i Aske, blandt andet Paladset, hvorfra Samorimen
rædselsslagen var flygtet, ladende alle sine Folk i Stikken. I Calicut
var man imidlertid ikke helt uforberedt paa Bombardementet.
Samorimen havde i Tide ladet den Del af Byen, der vendte mod
Havet, omgive med et stærkt Pæleværk, tømret op af svære
Palmestammer. ;

Ved Nattens Frembrud lod Gama de henrettedes Hoveder,
Hænder og Fødder afskære og lod derpaa de lemlæstede Kroppe kaste
i Havet. Men de afhuggede Legemsdele blev lagt i en Baad tillige
med en haanlig Skrivelse til Samorimen, og derpaa lod man Baaden
drive i Land. Man kan bedre tænke sig end beskrive den Scene,
der ved Nattetide udspandt sig paa den af klagende og hylende
Menneskemasser opfyldte Strand, hvor snart den ene, snart den
anden af de lemlæstede Kroppe blev kastet op af Bølgerne.

Andre samtidige Skildringer indeholder de mest haarrejsende
Beskrivelser af de forfærdelige Grusomheder, Portugiserne skulde
have gjort sig skyldige i mod de ulykkelige OOfre.

Ved Daggry fortsattes atter Byens Bombardement, hvorefter
Gama, der fandt det tilstrækkeligt for denne Gang, forlod Calicut
og satte Kursen mod Cochin. Der blev dog efterladt syv Skibe
under Kommando af Vicente Sodre for fuldstændig at afskære
Calicut al Forbindelse med Havet. I Cochin fandt Gama de
Portugisere, som Cabral havde ladet blive tilbage, alle i bedste
Velbefindende, takket være den Beskyttelse, som den trofaste Raja havde
ydet dem. Man begyndte nu at laste Skibene med indiske Varer,
og Admiralen sendte nogle af sine Skibe til Cananor i samme
Erinde. Det viste sig dog ogsaa nu, at de fra Europa medførte
Varer kun fik ringe Afsætning her, hvor man som Betalingsmiddel
først og fremmest krævede Guld.

Men der opstod snart nye Forviklinger. Paa Samorimens
indtrængende Anmodninger begav Gama sig til Calicut og uforsigtig
nok kun med et eneste Skib. Om Natten blev dette (Datidens
største og smukkeste Skib) ved Navn Flor de la Mar, det vil sige
»Havblomsten«, omringet af en hel Flaade af Sambuker, og nær var det
lykkedes disse at stikke Skibet i Brand. I sidste Øjeblik blev Gama
dog reddet af den hurtig tililende Sodre, Kaptajnen for den udenfor
Calicut stationerede Vagtflaade.

For at hævne dette lumske Overfald lod Admiralen alle de
Hinduer, han kunde faa fat i, klynge op i Ræerne. Derpaa maatte
Kavavellerne med deres paa denne uhyggelige Maade beklædte Takke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free