- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
97

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 97

lager krydse frem og tilbage udenfor Byen. Efter en anden
Fortælling skal Gama have ladet »Løgnelæberne« og Ørerne afskære
paa en af disse Fanger og derpaa have sendt denne forsynet med
fastsyede Hundeøren til hans lumske Herre, Rajaen af Calicut.

I Cochin samlede Gama igen alle sine Sbibe, som nu havde
fuld Last. Den 12. Februar udkæmpede han paa Calicuts Red en
Batalje med en stor Flaade, som Samorimen og Araberne i
Fællesskab havde udrustet. Resultatet af dette Sammenstød blev ikke
stort, da Portugiserne, paa Grund af det lige i Begyndelsen af
Slaget indtrufne Vindstille, blev forhindrede i at forfølge Sejren over
den flygtende Fjende. ;

Admiralen fandt nu, at han havde løst Opgaven for sin anden
indiske Ekspedition, og at Tiden til at vende hjem var kommet.
Sodre blev tilbage i de indiske Farvande med 7 Skibe for at
beskytte deres Forbundsfæller imod Samorimen. Den 20. Februar
forlod den øvrige Flaade Cananor. Gama valgte den direkte Søvej
til Mozambique, hvortil han ankom midt i April. Paa Hjemvejen
oplevede de forskellige Eventyr, men uden Tab af noget Skib. Den
11. Oktober 1503 ankrede Gama med den største Del af sin Flaade
i Lissabons Havn. Resultatet af Rejsen var glimrende, ikke mindst
i økonomisk Henseende. Værdien af de fra Indien hentede Varer
blev af italienske Købmænd, Datidens vederhæftigste Dommere i
saadanne Spørgsmaal, vurderet til en Million i Guld, en for den Tid
uhørt Sum. Tilførslen af Peber til Lissabon var saa rigelig, at
Prisen paa dette Krydderi efter Flaadens Hjemkomst faldt til det halve.
Og endda var Fortjenesten paa det kolossal. Kongen skal især have
fortjent umaadelig paa denne Rejse. Han havde nemlig forbeholdt
sig al Handelen med Perler, Ædelstene og lignende kostbare Varer.
Desuden havde de Købmænd, der deltog i Ekspeditionen, forpligtet
sig til at betale Kongen og Kronen, for alle til Portugal importerede
Varer, en umaadelig høj Told, der ofte kunde løbe op til 5/8 af
Varens Værdi.

Ogsaa Admiralen havde god Grund til at være tilfreds. Hans
Fortjeneste beløb sig nemlig til 40,000 Dukater. Desuden fik han
yderligere sit allerede rigelige aarlige Underhold betydeligt forhøjet.
Som man ser, arbejdede Gama ikke udelukkende for ÆEren, og
alt tyder paa, at Admiralen, der var meget om sig, ogsaa var en
særdeles økonomisk anlagt Natur.

Han holdt sig nu hjemme i en lang Aarrække; han benyttede
sig i denne Tid i udstrakt Grad af den Ret, der var givet ham, til
paa billige Betingelser at tage Del i den overordentlig indbringende
indiske Handel. Forøvrigt var han optagen af at ordne sine meget
vidtløftige private Sager i Portugal.

Efter Gamas Afrejse havde Sagerne i Indien taget følgende
Vending. Først og fremmest havde Samorimen, der nu atter foølte sit
Mod vokse, paa alle mulige Maader forsøgt at formaa Rajaen af

13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free