Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 H. H. von SCHWERIN
og Europa — den Vej, som fra den persiske Bugt førte over
Mesopotamien til det østlige Middelhav eller det sorte Hav. Albuquerque
havde hørt Tale om Ormuz’s Rigdom, Magt og talrige Befolkning,
om dens Bygningers Pragt, der var vidt berømt i Østen; og som
det hedder i et datidigt Ordsprog: »Er Verden en Ring, saa er
Ommuz EÆdelstenen deris. Ormuz var især berømt for sin Handel
med orientalske Perler, opfiskede ved de nærliggende Bahreinøer,
og ved sin Handel med ægte persiske Heste.
Hurtig efter hinanden erobrede Albuquerque flere af Kystbyerne
ved Omanbugten og vendte sig i September Maaned mod selve
Hovedstaden Ormuz. Efter et meget blodigt Søslag, hvor Portugiserne
tilsidst sejrede over Fjendens store Overmagt, overgav Byen sig (i
det mindste tilsyneladende). Ikke længe efter rejste den sig
imidlertid mod Magthaverne.
Den af Albuquerque nu paabegyndte Belejring af Øbyen, hvis
Besætning menes at have talt ikke mindre end 30,000 Krigere,
hvoraf 4000 udmærkede persiske Bueskytter, maatte dog opgives
paa Grund af hans Underbefalingsmænds Ulydighed. Der var ikke
andet for Albuquerque at gøre end at trække sig titbage til sin
Station ved Socotra. Men som Ordsproget siger: »Gemt er ikke
glemt«. Aldrig glemte den portugisiske Søhelt det henrivende
Ormuz, som han en Gang havde haft i sin Vold.
Det var langtfra, at alle Portugiserne bifaldt Albuquerques Kup
i Ormuz. Saaledes var Vicekongen meget imod det, i Særdeleshed
da denne Ekspedition var Udtryk for en politisk Opfattelse, som
var vidt forskellig fra den, de regerende hidtil havde hyldet.
Det hidtilværende og særlig af Almeida repræsenterede
Kolonialprincip var gaaet ud paa, at Portugal først og fremmest burde
lægge an paa Handelen i Indien. Og den bedste Maade at fremme
denne paa, var, mente man, ved stadig at underholde en Flaade
ved Forindiens Vestkyst, stærk nok til at beskytte Europæerne mod
deres Fjenders, særlig Arabernes, Overgreb.
Helt forskellig fra denne var den anden Opfattelse, som gik ud
paa, at Portugal i Indien burde grundlægge et virkeligt Kolonialrige,
omfattende adskillige Kyster og Byer. Disse forskellige Omraader
skulde ganske vist regeres fra Moderlandet i Europa, men paa
samme Tid maatte de eksistere ved egne Midler. Man glemte, hvor
ringe den Magt i Virkeligheden var, som det lille Portugal raadede
over, selv om man tog dets Sønners aldrig saa
paaskønnelsesværdige Tapperhed og Regeringens rosværdige Energi i Betragtning.
Den vigtigste Repræsentant for sidstnævnte geniale, men
uudførlige, Idé var Affonso d’Albuquerque. Og da han 1509 blev
Vicekonge over Indien efter Almeida, var dette det samme som en
fuldstændig Forandring i Regeringssystemet i Indien.
Samtidig med Portugisernes Ekspedition mod Ormuz havde de
ogsaa maattet kæmpe mod Ægyptens og Calicuts forbundne Flaade.
Sejren havde ikke altid fulgt Europæerne, der blandt andet maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
