Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 103
beklage Tabet af Almeidas tapre Søn Lourenço, der i Begyndelsen
af Aaret 1508 tilligemed 140 Mand var faldet i et for Portugiserne
uheldigt Slag paa Dius Red. Men Vicekongen rustede sig af al Magt
for at hævne dette for ham personlig smertelige Tab. Den 3.
Februar 1509 fandt der atter udenfor Diu en forbitret Kamp Sted
mod de forenede Flaader, hvor tilsidst Portugisernes aldrig svigtende
Mod skænkede dem Sejren. Den ægyptiske Flaade, som Almeida
særlig rettede sit Angreb imod, blev tilintetgjort, hvorimod han fo’r
mindre strengt frem mod de indiske Skibe.
Ganske vist bestod den ægyptiske Flaade kun af 12 Skibe, der
var byggede af lilleasiatisk Tømmer, som med uhyre Bekostning
var blevet ført til det røde Hav paa Kamelers Ryg. Dens
Betydning bestod imidlertid i, at disse Skibe, paa de indiske Fyrsters
udtrykkelige Forlangende, var blevne byggede efter europæiske
Krigsskibes Mønster. Af denne Grund havde de næret store
Forhaabninger til dem, Forhaabninger, der imidlertid blev skuffede.
Dette var Almeidas sidste Sejr. Paa Kongens udtrykkelige
Befaling maatte han afstaa sin Værdighed som Vicekonge og Guvernør
over Indien til Albuquerque og selv begive sig paa Hjemvejen til
Europa. Det var Meningen ved Hjemkomsten at kræve den tapre
Mand til Regnuskab for forskellige af de Foranstaltninger, han havde
truffet i Indien. Men Skæbnen vilde det anderledes. Almeida skulde
aldrig gense Fædrelandet, for hvilket han havde kæmpet saa
heltemodigt.
Han forlod Indien i December 1509. I Saldanhabugten ved
Kaplandets Vestkyst, Syd for den ovenfor omtalte S. Helenabugt,
kastede hans Skib Anker for at tage frisk Vand om Bord. Her kom
Portugiserne i Strid med Hottentotterne, og ikke mindre end 150
hvide, derimellem 11 Officerer, som i Indien havde udmærket sig
ved vidunderlig Tapperhed, samt Vicekongen selv bukkede under
for de nøgne Vildes Overfald.
De overlevende begravede i al Hemmelighed Almeidas Lig i
Sandet, inden de trak sig tilbage til Flaaden. Vist er det, at hele
denne Katastrofe er aldeles ubegribelig. En samtidig Historieskriver
udbryder: »Aldrig havde de portugisiske Vaaben lidt et større
Nederlag.«
Almeida var en sædelig ren, karakterfast Mand, og fremfor alt
en dygtig Krigsmand, der allerede tidlig havde udmærket sig i
Striden mod Maurerne i Granada, højagtet og æret af alle og
ualmindelig elsket af sine Soldater, for hvem han var som en Fader.
Uheldigvis blev hans Planer altfor ofte krydsede af Planer fra Hoffet
i Lissabon, hvor man langtfra altid forstod at lempe sig efter de
indiske Forhold. Særlig beklagelige var de Uenigheder, der den
sidste Tid havde været mellem ham og Albuquerque.
Hans Efterfølger som Vicekonge af Indien, Affonso d’Albuquerque,
var en genial Personlighed; de portugisiske Historieskrivere har
givet ham Tilnavnet »den Store«, og med Rette bliver han betragtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
