Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 H. H. von SCHWERIN
de mest omfattende Følger, blandt andet at Magalhäãens hurtig
forlod Indien og derpaa for bestandig ogsaa vendte Portugal Ryggen
for at gaa i spansk Tjeneste.
Allerede i November vendte den utrættelige Statholder tilbage
til Goa, denne Gang i Spidsen for en Flaade paa 34 Skibe med
1500 Mand Tropper om Bord. Landstigningen gik ganske uhindret
for sig. Der udbrød en almindelig Panik i Byen, som dog havde
en Besætning paa 9000 Mand. Den 25. November blev Goa stormet
fra alle fire Sider paa en Gang. Trods den tapreste Modstand blev
Besætningen tilintetgjort, og Albuquerque var atter Herre i Byen.
Til at modstaa Portugisernes Dødsforagt og kolossale
Kraftanstrengelser havde ingen Fjende været stærk nok, ingen Mur hej nok.
Som Straf for Indbyggernes tidligere Forræderi blev Byen nu
overladt til Plyndring. De fleste af de der boende Arabere, omtrent
6000, blev uden Hensyn til Alder og Køn nedhuggede, de øvrige
blev forviste. For at faa tilstrækkelig hvide Indvaanere til Byen,
der nu blev stærkt befæstet, lokkede Albuquerque Portugisere hertil
ved at love dem alle mulige Fordele, og de ny ankomne fik de
Landejendomme og Gaarde, som før havde tilhørt de forviste eller
dræbte Arabere. Endvidere begunstigede Vicekongen paa alle
mulige Maader deres Giftermaal med rige indfødte Arvinger og gjorde
alt for at binde dem til Stedet. (En Fremgangsmaade, der minder
om de Bryllupshøjtideligheder, som Alexander »den Store« gavmildt
lod arrangere for sine macedoniske Krigere og Persiens Doøtre.)
Goas Fald vakte en uhyre Opsigt. Mange Fyrster tilbød nu
frivillig Portugiserne deres Venskab. Ogsaa Samorimen, den ulyksalige
Samorim, bad om Fred og erklærede sig villig til at gaa ind paa
Opførelsen af et portugisisk Fort paa Calicuts Omraade. Men for
den energiske Albuquerque var det umuligt at ligge paa den lade
Side. Desuden lod Kong Emanuel ham ikke i Fred. Han forlangte,
at Albuquerque endelig en Gang skulde udrette noget »storartet«.
Kongen vilde have Valuta for sine mange og kostbare indiske
Udlæg.
Man havde i Lissabon allerede i flere Aar haft sin
Opmærksomhed henvendt paa Bag-Indien og fremfor alt paa det derværende
Handelscentrum Malakka, hvortil man havde sendt en særlig
Ekspedition, der imidlertid mislykkedes paa Grund af Anførerens,
Sequeiras, Mangel paa Forudseenhed.
Dette gik til paa følgende Maade. Den portugisiske Kaptajn var
sysselsat med at spille Skak, og uden at han mærkede det, gjorde
de indfødte, som befandt sig om Bord paa hans Skib, Forberedelser
til at myrde baade ham og Besætningen, og kun med Nød og
næppe undgik de denne Skæbne. Han maatte da over Hals og
Hoved foretage et Tilbagetog, hvorved han efterlod henved 30 af sine
Landsmænd i Fjendens Vold.
Disse Tildragelser fandt Sted paa den Tid, Albuquerque helt og
holdent var optaget af Urolighederne i For-Indien. Han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
