Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugiserne i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 109
ingen Tid tilovers til at kunne tænke paa saa fjerntliggende Egne
som Landene i Bag-Indien. Efter Goas Fald havde han imidlertid
faaet frie Hænder. Af sine Spejdere vidste han, at Tilstanden i
Malakka ikke var særlig god. Det lykkedes ham med megen Møje
at faa 19 Skibe samlede med 1700 Mand, hvoraf dog kun 800 var
Portugisere; Resten bestod af indiske Hjælpetropper. Han var
noget i Tvivl om, hvorvidt han ikke burde bruge denne Styrke mod
Aden, Nøglen til det røde Hav, som Kong Emanuel ønskede at faa
i sin Magt, for at forhindre Sultanen af Ægypten i atter at sende
Tropper ad Søvejen til Indien.
Imidlertid indtraadte den periodiske Forandring i Vindforholdene
her. En Rejse i N.V. Retning blev derved næsten gjort umulig,
medens Sejladsen i modsat Retning blev lettere at udføre.
Albuquerque benyttede sig med Glæde af dette Naturfænomen og satte
Kursen til Malakka, »den gyldne Stad«, hvis Købmænd beregnede
deres Formuer i Tønder Guld. Denne By stod paa den Tid i al
sin Glans og talte godt og vel 50,000 Indbyggere. De fleste af
Husene her var ganske vist opførte af Træværk og tækkede med
Palmeblade, men der var dog ingenlunde Mangel paa anselige
Stenbygninger, saasom store Moskeer og Taarne. Byen strakte sig
en hel Mil langs med Kysten. Her, paa Halvvejen mellem »Indiens«
yderste Dele i Øst og Vest og paa Grænsen mellem to forskellige
Vindomraader, traf Købmænd fra Japan, Kina og det malajiske
Øhav sammen med Købmænd, der kom fra den modsatte Side. Disse
sidste havde hjemme ved Malabarkysten og den persiske Bugt, ved
det røde Hav og Afrikas Østkyst.
Efter at Portugiserne havde anbragt deres Kaperflaader ved
Malabarkysten, havde Araberne begyndt at benytte en ny Vej mellem
Malakka og det røde Hav. Man holdt nemlig Kursen Syd om
Ceylon og sneg sig derpaa mellem Maledivernes Koraløer og derfra i
N.V. Retning til Aden. Paa denne Maade var Malakka i Begyndelsen
af Aar 1500 ved sine naturlige Fortrin blevet en af Øst-Asiens aller
vigtigste Handelsstæder.
Malakka stod egentlig under Siams Overherredømme, men efter
at Islam havde faaet fast Fod i det omgivende Land, havde Byens
muhamedanske Statholdere stadig mer og mer revet sig løs fra deres
buddhistiske Suveræner. Den sidste Statholder tilkæmpede sig en
aldeles uafhængig Stilling efter fuldstændig at have besejret en stor
siamesisk Flaade. Han herskede paa den Tid over en Kyststrækning
af omkring 100 Mil, som dog ikke paa noget Sted havde en større
Bredde end 10 Mil.
Med gunstig Vind naaede Albuquerque til Sumatra, hvor han fik
den for ham glædelige Underretning, at der i Malakka var udbrudt
en Paladsrevolution. I Juli Maaned laa den portugisiske Flaade
udenfor denne By.
Sultanen Mahmud Schah, der netop fejrede sin Datters
Bryllup, var imidlertid ikke uforberedt. For alle Eventualiteters Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>