- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
126

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 H. H. vonN SCHWERIN

følgende latinske Inskription: »Intet Hus er mere værdigt til
en Inskription. Her, i sine Forældres Hus, tilbragte
Christofer Columbus sin Barndom og sine første
Ungdomsaar.«

Grunden til den hidtil herskende Uvished om Columbus’ Fødeby
beror paa følgende Omstændigheder. Christofer var født af fattige
Haandværksfolk, der først tiltrak sig nogen Opmærksomhed, efter
at Sønnen havde foretaget sin første Oceanfærd. Columbus selv
skjulte sin tarvelige Herkomst, ligesom ogsaa hans Søn og Biograf,
Fernando, der gerne vilde lade forstaa, at hans Fader tilhørte en
fornem, genuesisk adelig Familie, der talte mange berømte Søhelte
i Slægten. Dertil kommer tilsidst den Omstændighed, at man i de
italienske Søsteder paa den Tid finder Navnet Colombo lige saa
ofte som de almindeligste Navne paa »sen« hos os.

Christofers Fader, Domenico Colombo, var, som sikkert
bevist, Uldvæver og boede ved Sønnens Fødsel i Genua, hvor han
ejede et Par Huse. Senere hen flyttede Domenico imidlertid til
Savona, hvor han prøvede paa at ernære sig som Krovært og
Östehandler. Men Forretningen synes at have gaaet daarlig. Nogle Aar
efter vendte den gamle Mand tilbage til Genua, hvor han døde
(sandsynligvis 1494) i fattige Omstændigheder, uden at have faaet
set sine Sønner, som for mange Aar siden var rejste ud i den vide
Verden.

Alting taler for, at Christofer er bleven oplært i sin Faders
Haandværk, Uldvæveriet. Den unge Mand har dog vistnok deltaget
i forskellige Sørejser, blandt andet til Øerne ved Arkipelagus og de
østlige Middelhavslande. Det var meget almindeligt, at unge Mænd,
der boede i de italienske Havnestæder, i Sommermaanederne tog
Hyre om Bord paa Handelsskibe. Saa snart Vinterstormene
begyndte, og som Følge deraf Sejladsen paa Middelhavet næsten hørte
op, vendte disse provisoriske Sømænd tilbage til deres respektive
Haandværk i deres Hjemstavne.

Den samme Uvished, som herskede med Hensyn til hans
Fødeby, gjorde sig ogsaa gældende i en saa vigtig Sag som Spørgsmaalet
om, hvilket Aar Columbus var født. Han selv har aldrig udtalt
sig bestemt herom, og man har derfor været nødt til møjsommeligt
at gennemsøge en vidtløftig Dokumentlitteratur. Det fremgaar af
Undersøgelserne, at man, paa Grund af at Columbus tidlig ældedes,
har ladet sig friste til at overdrive hans Alder. Man er nu kommen
til det Resultat, at han maa være født Aar 1446.

Columbus’ Ynglingealder er for øvrigt indhyllet i en saa
uigennemtrængelig Taage (samtidig med at man har tillagt denne Tid en
hel Del eventyrlige og omskiftende Hændelser), at man med Rette
har kunnet betegne den berømte opdagelsesrejsendes første
Livsperiode som »Ungdomsaarenes Roman«.

Vi kan passende her give en kort Fremstilling af de Kilder,
hvorfra man hovedsagelig har faaet Underretninger om Columbus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free