Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 131
Søkort og mange forskellige Skrifter vedrørende Søvæsen, Astronomi,
Geografi og Opdagelsesrejser.
Som vi ovenfor har set, havde Portugisernes Forskninger i
Afrika omkring 1480 taget et nyt Opsving. Alle tænkte nu paa at
erhverve sig ÆEre og Fortjeneste ved at opdage nye Kyster og Øer.
Naturligvis kastede Columbus sig med Liv og Sjæl over denne
Bevægelse, der i høj Grad maa have tiltalt hans foretagsomme Natur.
Vi forudsætter uden videre, at han i denne Tidsperiode,
sandsynligvis som Skibsfører, har deltaget i Portugisernes Ekspeditioner til
Guineakysten, og at han navnlig har besøgt det her nys anlagte
Faktori El Mina. Det ses af Columbus’ egne Udtalelser, at han har
lært meget af Portugiserne paa disse Rejser, hvis Erfaringer han
senere benytter sig af paa sine egne Opdagelsesrejser. Derimod
bør det vist betragtes som tomt Praleri, at Columbus ved samme
Lejlighed skulde have foretaget videnskabelige Gradmaalinger.
Men samtidig skal Columbus have drevet videnskabelige(1)
Studier, hvad han ikke før havde haft Tid til. Disse Studier var af
meget vekslende Beskaffenhed. Han stiftede Bekendtskab med
græske og romerske Autorer, Kirkefædre, skolastiske Filosofer, Geografer
fra Middelalderen, Rejsebeskrivelser m. m. Han har bevisligt ogsaa
studeret Bibelen for deri at finde Støtte for sine Planer. Det er
intet Under, at han ikke var i Stand til rigtig at kunne bearbejde
og fordøje det umaadelige og mangesidige Materiale.
Han arbejdede nu fortrinsvis paa sin store Plan. Fra alle Hold
og Kanter samlede han Stof, der kunde bruges som Bevis for, at
Foretagendet virkelig var udførligt. Allerede Skribenter som
Sønnen Fernando og Las Casas (i Overensstemmelse med hans
egen Udtalelse i Sagen) samler alle de Bevæggrunde, der fik
Christofer Columbus til at foretage sin første store Rejse over
Verdenshavet. Det af dem fremhævede Bevismateriale inddeles, efter deres
Mening, bedst i tre Grupper: 1) naturlige Grunde, 2) Skribenternes
Autoritet, 3) de søfarendes Udtalelser i denne Sag.
Til den første Gruppe, den naturlige, er det klart, at man først
og fremmest maa regne »Forestillinger om Jordens Kugleform«, og
herved maa man erindre følgende. I Slutningen af det femtende
Aarhundrede var der vel næppe noget Menneske med Dannelse, der
ikke teoretisk erkendte Jordens »Sfæricitet« eller Kugleform. Saa
meget forstod de alle sammen! Men saa snart det kom an paa
praktisk at tillempe dette, var det en ganske anden Sag. Og der var
mange (og blandt disse adskillige ellers meget forstandige
Mennesker), der ikke kunde fatte Muligheden af at rejse rundt omkring
Jorden.
I dette Spørgsmaal nærede Columbus en afgjort og bestemt
Mening, Han var fuldt og fast overbevist om, at det var den
naturligste Ting af Verden til Søs at naa til den asiatiske Landmasses
østlige Side ved at sejle ud mod Vest. Hjemrejsen til Eurcpa
skulde ikke foraarsage større Vanskeligheder end Udrejsen. Maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
