Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 H. H. voN SCHWERIN
havde man kunnet gøre den Indvending, at en saadan Rejse ganske
vist teoretisk var mulig, men at den paa den anden Side var
praktisk uudførlig paa Grund af den umaadelige Afstand mellem
Asiens østlige Side og Europas Vestkyst. En saadan Anmærkning
blev imidlertid ikke gjort. Paa den Maade blev Columbus hjulpet
af den lykkelige Uvidenhed, som paa den Tid herskede i
Spørgsmaalet om, hvor stor en Del af Jordkloden der egentlig var dækket
af Hav.
De fleste af Samtidens lærde var enige om, at Fastlandets Areal
var langt større end Havets, og at det Rumfang, der optog
Atlanterhavet, Amerika og det store Ocean, ikke var særlig vidtstrakt,
men antoges at udgøre 1/3 af Jordens Omkreds. Eftersom denne
sidste ubekendte Tredjedel var optagen af Hav, havde man al
Grund til at antage, at en Rejse til Østasien ad denne Vej ikke vilde
tage videre lang Tid. Denne Opfattelse fandt desuden Støtte i Ud
talelser af saavel klassiske som arabiske Forfattere.
Allerede Aristoteles havde saaledes lært, at Afstanden mellem
Spanien og Indien ikke var særlig stor, og den lærde Seneca
havde gjort den Opfattelse gældende, at en Rejse over det
mellemliggende Hav med gunstig Vind burde kunne gøres paa nogle faa
Dage. Denne Opfattelse delte efter al Sandsynlighed den berømte
Geograf Strabo. Columbus satte endvidere stor Pris paa Marco
Polo, hvis Beskrivelse af Øst-Asiens Rigdomme han flittig havde
studeret. I endnu højere Grad tiltalte dog vist Kardinal Pierre
D’Aillys’ Bog Imago mundi ham. Skønt denne Bog kun var et
uvidenskabeligt Skrabsammen af ringe Værdi, var den dog paa Grund
af sin underholdende Stil og sit fængslende Indhold Columbus’
Yndlingslæsning, og den fulgte ham da ogsaa altid paa hans senere
Rejser!
Selvfølgelig undlod Columbus fremfor alt ikke at samle alle de
Iagttagelser, som sørejsende havde gjort med Hensyn til formentlige
eller faktiske Opdagelser i Atlanterhavet. Og der er ingen Tvivl
om, at alle disse Underretninger har styrket den driftige Mands
Forsæt: at søge Land paa den anden Side af Havet i Vest. Af disse
Sømandshistorier, der i Almindelighed udmærker sig ved sit
anekdotmæssige Præg, skal vi her meddele et Par af de mest betegnende.
En af Kongen af Portugals Overlodser ved Navn Martin
Vicente fortalte, at han en Gang 450 Mil Vest for Kap S. Vicente
fiskede et Stykke Træ op af Havet. Dette Træstykke var
kunstfærdigt udskaaret uden Hjælp af Jernværktøj.
Det var aabenbart, mente man, at det i længere Tid var blevet
ført af de vestlige Vinde, og at det stammede fra Øer langt borte i
Vest. Columbus’ Svoger, der boede paa Porto Santo, forsikrede
ligeledes, at adskillige lignende Fund ved vestlig Vind var bleven
gjorte i denne Øs Farvand, blandt andet Rørstammer af saa stort
Omfang, at Mellemrummet mellem to af Leddene ikke rummede
mindre end 7 Liter Vin. Perestrello havde ogsaa talt med Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
