Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 H. H. von SCHWERIN
gelserne gjorde Fremskridt, mere og mere blev forflyttet mod Vest,
er unægtelig den gaadefulde Antiglia, som allerede dukker op paa
Kortene i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede. Som vi ved,
har det været umuligt at udrydde dette Navn, og endnu den Dag i
Dag har vi vore Antiller, baade store og smaa. Efter Sigende var
et portugisisk Skib allerede paa Henrik Søfarerens Tid kommet til
denne Ø. Indbyggerne her havde taget venligt mod de fremmede
og bedt dem tage Ophold, indtil deres Høvding selv kunde komme
til Stede. Frygtende »Satans Argelist«, havde Portugiserne imidlertid
ment det bedre ufortøvet at begive sig paa Tilbagerejsen. De havde
dog haabet paa en Belønning af Henrik for denne deres Opdagelse;
men da Prinsen som Betingelse for en saadan forlangte, at de atter
skulde begive sig til Antiglia, nægtede Kaptajnen bestemt at gaa ind
paa dette. — Heraf kan vi drage den Lærdom, at »Søfareren« til
fulde forstod at vurdere saadanne Skipperhistorier.
En anden meget yndet Historie vidste at fortælle om, hvorledes
en søfarende, der var paa Vejen til Irland, blev dreven saa langt
mod Vest, at han havde faaet — Tartariets Kyst i Sigte. Historierne
om Land, der er bleven set mod Vest i Atlanterhavet, er meget
talrige og Sandsynligheden taler for, at Columbus har ejet en
ordentlig Samling af saadanne apokryfiske Sagn. De fleste af disse
Meddelelser maa man betragte som pur Digtning. I nogle Tilfælde kan
ejendommelige Skydannelser i Horisonten have givet Sømændene
den forkerte Opfattelse af Tilstedeværelsen af Land i en bestemt
given Retning.
Det kunde vel ogsaa tænkes, hvad man hidtil har skænket
altfor ringe Opmærksomhed, at Skibsførere, der var mindre
hjemmevante i de atlantiske Farvande, kunde have opfattet de yderst i Vest
beliggende Azorer, kanariske Øer eller Kap Verdeøer som ukendte
Øer, der laa meget længere ude i Oceanet, end de i
Virkeligheden gjorde.
Men alle de nu her nævnte Grunde spiller en forholdsvis
ubetydelig Rolle med Hensyn til Columbus’ store Plan. Den klogt
beregnende Mand havde et ganske andet Rygstød, og uden
Sammenligning af langt større Betydning og Værdi end alle de andre
tilsammen. Columbus havde nemlig paa sin Side en videnskabelig
Autoritet af første Klasse, og det var det, der fremfor alt gjorde
Udslaget. Det var den berømte florentinske Læge og Naturforsker
Paolo Toscanelli (1397—1482), en af sin Tids lærdeste og
mest klartseende Mænd.
Han havde flittig studeret de paalidelige Rejsebeskrivelser, som
hans Landsmænd Italienerne, der, i Egenskab af Købmænd eller
Missionærer, havde gennemrejst store Strækninger i Sydøst-Asien,
havde givet af disse Egne. Mellem disse Skrifter indtog Marco
Polos berømte Beskrivelse Ærespladsen.
Da Ptolemæus, som havde bevaret sin store Anseelse gennem
hele Middelalderen, i Midten af det femtende Aarhundrede udkom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
