- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
133

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 133

af Portugal om denne Sag og vist ham det omtalte Rør. Columbus
var fuldt og fast overbevist om, at dette Rør var vokset paa en af
de ikke særlig fjerntliggende indiske Øer.

Indbyggerne paa Azorerne kunde ogsaa bevidne, at Stammer af
forskellige udenlandske Bartræer ofte kom drivende til deres Øer
ved vedholdende vestlige Vinde. Men ikke alene det: To Lig af
ganske ukendt Race blev af Bølgerne kastede op paa Øen Flores
Strand. Ja, man havde endogsaa fra et bestemt Udsigtspunkt i
Øgruppen iagttaget en Del ejendommeligt formede Baade, forsynede
med lette Tage, og hvis Besætninger bestod af en hidtil ukendt
Menneskerace. Man antog, at disse fremmede Fartøjer af Stormene
var bleven drevne tværs over Havet fra et Land langt borte i Vest.

Alle disse Meddelelser, som Columbus omhyggelig samlede,
talte unægtelig for Tilstedeværelsen af et ukendt Land i Vest, det
være sig enten et større Kontinent eller Øer. Men i Kraft af disse
Ilagttagelser kunde man hverken med Bestemthed slutte sig til dette
Lands Beliggenhed eller dets Afstand fra de vestligst kendte
Øgrupper i Nærheden af Europa og Afrika.

Det var en helt anden Sag, hvor det drejede sig om at komme
paa det rene med, hvorvidt Sømændene paa deres Rejser i
Atlanterhavet virkelig havde faaet Land i Sigte. Paa Beretninger var der
heller ingen Mangel, og Columbus undlod ikke at samle Beviser i
saa Hensecnde. Saaledes fortalte f. Eks. en Kaptajn fra Madeira,
hvorledes han, da han var kommen ualmindelig langt ud imod Vest
med sin Karavel, havde faaet Øje paa tre Øer, som han bestemt
vidste ikke hørte til Azorerne. Og Historieskriveren Las Casas
tilføjer, at Indbyggerne saavel paa de kanariske Øer som paa Azorerne
havde svoret, at de næsten hvert Aar kunde se en hel Del Øer i
Vest (hvorfor rejste de da ikke dertil? kan mnan med god Grund
spørge). En Madeiraboer skal endogsaa en Gang være kommen til
Kongen af Portugal med Anmodning om at blive forsynet med
Skib for at kunne »opdage« det Land, som han Aar efter Aar saa
aftegne sig med ganske de samme Omrids og akkurat paa samme
Sted af den vestlige Synskreds; der kunde, tilføjede han, ikke være
Tale om nogen Øjenforblindelse.

Datidens Søkort bidrog ogsaa meget til at bestyrke denne
Opfattelse, at Atlanterhavet var opfyldt af en stor Mængde Øer, hvoraf
flere laa Europa ganske nær. Saaledes viser det vidtberømte
Calalanske Verdenskort fra Aaret 1375 her forskellige Samlinger af Øer,
hvis Antal til yderligere Bekræftelse opgives til 7548. Paa de fleste
af Datidens Kort over det nu saakaldte Atlantiske Hav figurerer en
hel Del mystiske Øer, som f. Eks. S. Brandani Ø og Braziløen.
Endvidere ser man der Isola de siete cidades, d. v. s. de syv Byers Ø.

Man mente, at det var til denne Ø, at Vestgoterne, anførte af
syv Biskopper, tog deres Tilflugt, da Maurerne erobrede Spanien.

Den mest bekendte af disse mærkværdige vandrende Øer, der
stadig forandrede Beliggenhed paa Landkortene, og, alt som Opda-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free